fredag den 7. december 2012

#farsbarsel 8 - Ska vi overlade barsel til kvinder, de er jo vant til det huslige

DAG 5

Jeg undrer mig over, at der ikke er flere mænd der tager barselsorlov, og det er noget af det jeg har sat mig for at finde ud af hvorfor de lader være med. For selv om undersøgelser fra f.eks. KL viser at er andelen af fædre, der tager barselsorlov er stigende fra 10,9 procent af den samlede orlov i 2007 til 18,8 procent i 2011, så er mænd i Danmark langt bag ud i forhold til de øvrige nordiske lande

Jeg vil i de kommende dage forsøge at undersøge, ikke om der er forskel på mænd og kvinder, men hvad forskellen betyder ud fra et praksisvidenskabeligt udgangspunkt. Det betyder at Vitus og jeg diskuterer os ind på problemstillingerne ud fra vores praksisorientering, hvorefter vi laver lidt litteratursøgning og vidensopsamling, som vi efterfølgende formidler og lægge op til debat.

Vi vil også forholde os til jeres mange kommentarer her og på twitter.com/saintmichels og facebook.com/saintmichels (og nogle af babynetværkene, hvor mænd ellers ikke kommer) .

Tak fordi I gider deltage og det gør indtryk når der som i går, indløber en kommentar som ""Nu stopper du simpelthen det der maskulinitets skrammel! Jeg kan overhovedet ikke forestille mig noget mere maskulint end en mand på barsel" for det er jo netop det jeg vil sætte til debat, at rigtig mange ikke kan se noget maskulint i at være på barselsorlov og mange mænd derfor lader være.

Men det vil Vitus og jeg lige snakke igennem, og finde ud af hvordan vi skal få understreget uden at virke alt for klyngende, omend man let falder i den grøft når man skal finde sin identitet som husmor.

"Far hvorfor skal jeg hjælpe med vasketøj,
Mor plejer altså at klare det alene"
"Lille skat, man skal jo hjælpe hinanden i hjemmet"
Hos os fordeler vi de huslige opgaver ligeligt
Jeg tror rigtig mange mænd vil skrive under på, at i deres hjem er de huslige pligter fordelt helt ligeligt. Sådan er det også hos os. Vi har en total retfærdig fordeling af de huslige pligter. Selvfølgelig er der visse forskydninger når den ene har travlt eller der er helt særligt ting der skal ordnes.

Der kan også ske en vis glidning ud fra, hvad man nu hver især bedst kan lide f.eks. laver Far mere mad end Mor, som til gengæld oftere tømmer opvaskemaskine eller køber ind, hvor det så er Far der smøre madpakker og stryger (han er så også den eneste der har brug for at få strøget skjorter. Red.)

Men hånden på hjertet, så kan der ske gildninger over tid, man ikke lige lægger mærke til. Det opdagede jeg forleden morgen, da jeg skulle bage morgenboller (Det her fortæller vi ikke til Mor, for det er lidt pinligt.)

Den lille og jeg havde slået dej op til boller og brød,  tænder for ovnen og han lægger sig ud i haven for at sove. Så går jeg i kælderen og sætter vasketøj over, hvorefter jeg lige hygger til med PC'en. Så er det tid at sætte bollerne i ovnen, men hov....den er jo ikke varm?

Åhhhhh pludselig går det op for mig, at når man sætter vaskemaskine og ovn i gang samtidig, så springer sikringen. Sådan har det været i et år. Hvordan kunne jeg dog glemme det? Eller er det virkelig et år siden at.......men hos er det altså en undtagelse, hvis den opgaveglidning sker... 

I ANDRE hjem står det ikke helt så ligeligt til, som det i princippet gør hos os (når nogen siger i princippet, så efterfølges det ofte af en MEN fordi man reelt gør noget andet. Red) 

Der er forsket i det område. F.eks. viser en undersøgelse fra Dansk Sygepleje Råd fra 2010, at:

Kvinder trækker læsset i hjemmet – mænd prioriterer jobbet
Betragter man den samlede ugentlige arbejdstid på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort set lige meget – kvinderne arbejder godt nok færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, men til gengæld arbejder kvinder flere timer i hjemmet end mænd.

Børn har en vis betydning for arbejdstid på arbejde og i hjem. Når kvinder får børn falder arbejdstiden på arbejdsmarkedet, mens arbejdstiden i hjemmet stiger. Når mænd får børn stiger arbejdstiden på arbejdet, mens også arbejdstiden i hjemmet stiger – relativt set er er mændenes andel af arbejdet i hjemmet dog stadig den samme i forhold til kvindernes andel af arbejdet i hjemmet. 

Alder har også betydning for arbejdstid på arbejde og i hjem. Således faldes kvinders arbejdstid på 
arbejde med alderen, mens deres arbejdstid i hjemmet stiger frem til de bliver 50 år og ældre, hvor 
arbejdstiden i hjemmet igen falder. Mænds arbejdstid på arbejdsmarkedet ændres ikke med alderen, 
mens deres arbejdstid i hjemmet følger samme mønster som hos kvinderne – dog falder deres andel af arbejde i hjemmet med alderen, således de laver 34 % af arbejdet i hjemmet, når de er 50 år eller ældre,mod 42 % når de er under 30 år.


I dagens medier lægges der op til debat om forskellen i mænd og kvinders indkøbsvaner. Altså endnu en understregning af, at vi som mænd og kvinder handler forskelligt ud fra køn (den pointe vender vi tilbage til i et senere indlæg)

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse
(At regne som en primær kilde for forfatteren, der har rod i en kristen kulturarv, Red.)

Supermarkeder indrettet for mænd vinder frem
"Målet er at imødekomme mænds målrettede indkøbsvaner – og dermed skabe et mersalg
Forskellen på mænd og kvinder kommer nu også til udtryk i indretningen af supermarkeder."


Det maskuline hensyn i indretningen bygger dog ikke kun på barmhjertighed. En rapport fra i år, bestilt af den amerikanske tv-station ESPN, konstaterer, at andelen af amerikanske mænd, som foretager familiens ugentlige indkøb i supermarkedet, er stigende. I perioden 1985 til 2011 er tallet steget fra 14 til 31 procent.

Så det går altså den rigtige vej i forhold til at få fordelt opgaven med indkøb til familien mellem mænd og kvinder.

Louise Byg Kongsholm, der er direktør i Scandinavian Trend Institute, er da også overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før supermarkeder med mandeoaser er i Danmark.

”Mænd har det bedre med en hurtig løsning og vil gerne have indkøbene overstået. De kan ikke kapere at have 14 forskellige slags ketchup at vælge imellem. Derfor vil mænd også fremover vælge det supermarked med den mest overskuelige indretning, hvor de hurtigst muligt kan komme ud igen,” 

"Far, hvorfor er de flasker vi to køber,
meget større end dem mig og Mor køber?"
"Lille skat, det er fordi vi trænger,
ikke fordi vi har lyst.
Og så hedder det Mor og jeg"
Vi vokser med opgaven
Vitus og jeg har drøftet om den stigmatiserende karakteristik nu også passer på MÆND. Vi er nået frem til, at det ikke helt holder. Det er givetvis en tendens at mange mænd køber ind på den måde ellers ville supermarkederne ikke indrette sig efter det, for de har kun et formål, nemlig at tjene så mange penge som muligt. 

Der er nok heller ingen tvivl om, at mænd generelt ikke ønsker at bruge for meget tid på indkøb og husligt arbejde, som vi statistisk har bevist og påvist at de til gengæld bruger væsentlig mere tid på deres lønarbejde. Det er der mange årsager til, og dem henfører vi til noget kulturelt nedarvet. 

Vitus og jeg har set nærmere på eget praksisfelt og fundet ud af det ikke behøver være sådan. Vi bruger meget tid på, at ose rundt i butikker og Mor vil givet vis lægge mærke til at husholdningsbudgettet vokser  eksponentiel med vores vægt, mens vi har barselsorlov sammen.


Og så vil jeg lige understrege at jeg ikke synes at ’Ligestilling er ikke at smøre lige mange madpakker’ men at jeg tror det er vigtigt at være sig bevidst om mænd og kvinders forskellige adfærdsmønstre og identitetsskabelse, hvis vi skal skabe en større lighed.

Det har Eva Silberschmidt Viala skrevet ph.d.-afhandling om og den vender jeg tilbage til, hun mener f.eks. ikke, at faren nogensinde kommer til at bidrage til hjemmet på samme måde, som moren gør – ikke som vores lovgivning og samfund er indrettet nu. Og måske skal han heller ikke.

5 kommentarer:

  1. Er du helt sikker på, at det ikke er barnet, der er skrumpet?

    SvarSlet
  2. Desværre skrumper hverken barn (eller far for den sags skyld) af at far er på barsel

    SvarSlet
  3. Hej Michel, det er guld værd at følge med i din barsels-blog og sjovt med de genkendelige situationer og kønsproblematikker! Jeg kommer til at tænke på, at det i sig selv er interessant, at du opstiller din barselsorlov som en undersøgelse/et 'videnskabeligt projekt'fra dag 1: "Den maskuline identitet under barselsorloven", og at der allerede her - måske! - ligger en forskel fra "Moren": For Manden/Faren, der går på barsel, må barslen blive et projekt, hvor man udretter noget, kan se et resultat, konkret sort på hvidt. Kvinden/Moren - igen helt og aldeles groft generaliseret (men sådan MÅ det jo være, hvis vi skal kunne udlede noget... generelt!) - går på barsel for at VÆRE. Punktum. Eller selvfølgelig: være sammen med sit barn. Det gør faren naturligvis OGSÅ! Men måske er trangen til at projektgøre, handle, skabe et produkt, have udrettet noget synligt, en mere maskulin 'ting'? Vi indeholder naturligvis begge dele: det agerende, handlende, gørende(?) OG det værende, hvilende, rummende.. Det maskuline og det feminine. Men alt andet lige må en mand indeholde mere yang end yin, altså mere maskulin energi! Og måske derfor bliver din søgen efter maskulin identitet i barslen skabt - som et projekt, du kan hellige dig, side om side med din omsorg og din blotte væren med din dreng? Så der kommer balance i tingene og du ikke farer vild i for megen feminin VÆREN!
    Jeg synes naturligvis også, som en læser skriver, at det er maskulint for en far at tage barsel! At tage ansvar, vise omsorg, være kærligt forbillede og skabe en nær relation, som er til glæde for far og barn al tid fremover, dét er sguda en go' Kriger, der tar det opdragelsesansvar alvorligt! Men selvfølgelig er det interessant HVORDAN en far så er FAR og ikke MOR. For heldigvis er vi ikke bare ét fedt og ét køn.
    Tak for interessant læsning!
    Kh Elise, mor til snart 4-årig, som 'langtidshævede' i Slagelse, husker du nok :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov! Det er altså en gammel prøveblog, jeg 'underskriver' fra! Jeg vil gerne stå ved at jeg hedder Elise Waagepetersen :D

      Slet
  4. Hej Elise, mange tak for gode refleksioner som sikkert vil blive inddraget i fremtidige overvejelser. OG du var genkendt, selvom det er lang tid sidden.
    Håber I trives
    Knus

    SvarSlet