#Farsbarsel xxx - farvel og på gensyn

"Far, nu skal du ikke blive sur, 

men nogle veje er længere end man tror 

og du skal jo huske, at du kun har været 

professionel Far i knap et år, så er du nu helt 

sikker på, at du kan klare at starte arbejde 

efter tre måneders orlov, 

samtidig med at Mor er rejst til New York  

og storesøster skal i skole og til en 

masse fritidsaktiviteter? 

Og så er der altså MIG som skal have 

min første uge på fuldtid i Vuggestuen. 

Tror du, at du kan klare det? 

Skal vi ikke spørge mormor om hun vil flytte ind, 

mens mor er ude at rejse?"

"Nej lille skat, svigermor skal ikke bo her 

hele ugen,  jeg tror sagtens vi selv kan klare"

Bye, bye - Mor er er rejst til Amerika, Far arbejder og knægten er begyndt i vuggestue......

Derfor takker Farsbarsel af.

Men far pipper videre på www.FarsUnivers.dk

I hvert fald møder far i dag op på sin arbejdsplads, hvor han forventes at tilbringe mindst 37,5 timer i denne uge. Det er nogen af en omvæltning, når nu lige det var lykkedes at finde ind i rollen som barselsfar. Det har været en fantastisk fornøjelse, at dele sit liv fulltime i tre måneder med en så inspirerende, humørfuldt og elskelig skabning som min søn.

Det har også været fantastisk at dele med alle jer, der har kigget forbi. Vi har forunderligt nok haft næsten 20.000 besøgende i de tre måneder farsbarsel.dk har eksisteret og den store interesse har overrasket os. Vi kan godt se, at nogle af jer er gengangere, men I har trods alt klikket ind, så tak for interessen for vores liv. Det er dog næppe kun for at følge Vitus og mine daglige gøremål, men fordi vi har spillet ind i et tomrum med holdninger (Nogle vil mene provokationer. Red.) Det tomrum som er opstået i kølvandet på, at rigtige mænd da ikke ikke beskæftiger sig med små børn, og hvis de gør, er det i hvert fald ikke noget de fortæller om.

Det har været en fornøjelse med de mange hundrede kommentarer som er løbet ind via vores facebook, twitter og på div. babynetværk (på de sidste har der primært har været kvindelige spelt-kommentarer. Red.) ja selv her på bloggen er der indløbet kommentarer, selvom vi godt ved det er vanskeligt at få ørenlyd, med en så højlydt herrer som min søn.

"Far, jeg har hjulpet Mor med at pakke,
er det ikke noget kvindeligt, at
have en ekstra kuffert med kun til sko?"

Vitus og jeg er blevet klogere af, at dele alle vores oplevelser med jer og særligt af alle jeres kommentarer. Nogle af jer har været pisse reaktionære, tilbageskuende og fået os til at føle os henført til en tid, fra før kvinden fik valgret og stadig måtte tugtes af deres husbond.

Men heldigvis, så har mange af jer været åbne for debat, og givet udtryk for at man måske godt kunne gøre tingende en lille smule bedre, uden at man skal lave for meget om, for det er jo temmelig utrygt med revolutionære brud. Nu har vi trods alt udviklet på vores kønsrollemønstre i årtusinder og så skal man pludselig ikke lave det hele om på en gang, bare fordi samfundet, parforholdet eller vores børn ville trives bedre med at vi fordelte rollerne lidt anderledes.

Så tak til jer alle.

Lige nu er knægtens og Fars opmærksomhed rettet mod, hvordan den kommende uge skal organiseres, når nu mor er ude at føjte.

Vitus er faldet over en lille reklamefilm, som han tror beskriver vores kommende uge, men mon ikke vi er lidt mere tjekkede.

Helt formelt er Mor til FN kvindekonference i New York, så vi drenge er glade for at vi kan stå for hjemmet, når nu Mor er ude og kæmpe for retfærdighed. Faktisk er der en resolution på dagsordenen om vold mon kvinder, hvor der er uenighed om der skal stå "kvinder og piger", eller man skal lader være at skrive "piger" fordi der er mørkemænd, der synes det er op til familien hvordan de skal opdrage deres døtre. Vi ønsker Mor en god kamp. Så tager drengene slæbet herhjemme, for at andre kan kæmpe kampen derude. Bag en hver stor kvinde, står der jo en lille mand.

Vi drenge er vilde med Mor. Vi elsker hende dybt og inderligt, fordi hun gør en forskel i vores liv. Vi tør også godt sige vi er imponeret og stolte af hende, fordi vi også synes hun gør en forskel i andres liv, selvom man nemt kan blive beskyldt for selvgodhed i sådanne positive ytringer om eget liv eller i hvert fald for at tilhøre ugebladsoverskudsspeltsegmentet. En sådan tilkendegivelse skal i øvrigt ingenlunde tages som en enighed med mors politiske ståsted, men det er jo en ganske anden historie.  (Læg mærke til hvordan tiltageformen "vi" gør den maskuline mand i stand til næsten, at udtrykke noget så feminint som kærlighed. Red.)

Mor har i øvrigt her på barselsfalderebet, læst gamle blogindlæg på farsbarsel. Hun har fundet en klar udviklingstendens. I starten udtrykte far bekymring, om han kunne finde ud af at være på barselsorlov og om han kunne få tiden til at gå. Bekymring om der ville være nok maskulint indhold i at være sammen med en baby fulltime. Det holdt hurtigt op, og er nu blevet erstattet af bekymring om han kan starte fuldtid på arbejdet, fordi han synes det er svært at skulle undvære sin søn.

Nu er spørgsmålet så om vi to drenge kan undvære jer og den terapeutiske effekt, det har haft at dele ud af vores verden? Der er jo også allerede nogle af jer, (og andre end mormor, har faktisk skrevet. Red.) der har skrevet og opfordret os til at videreudvikle vores maskuline femiunivers, så hvem ved, måske forsætter vi, selvom udgivelsesfrekvensen nok daler når nu far skal arbejde.....men vi har stadig masser af skæve synsninger på hvordan de to køn kunne spille bedre sammen. Men vi kan jo ikke rigtig hedde farsbarsel.....for den stopper jo i dag.

Men selvom far ikke længere har barselsorlov, sker der jo stadig en del i farsunivers og os to drenge holder nok ikke op at mener noget om det andet køn

"Far der er lang vej endnu, men jeg gir ikke op"

#Farsbarsel 67 - på den yderste dag

Den allersidste barselsdag falder gudskelov sammen med forårets komme, det gør det hele lidt lettere at komme igennem.

Mor er er rejst til Amerika. Mentalt er knægten og jeg ved at forberede os på en uge, hvor Far skal arbejde og Vitus i vuggestue.

Det er en stor og uforudset omvæltning, så nu vil bevæge os ud i den nære verden, nyde vejret og få snakket vores liv igennem. Men det vil vi jo nok fortælle mere om.

Lige nu snakker vi mest om hvordan vi skal klare den kommende uge uden mor, mon den kommer til at ligne det her(altså uden det feminine islæt)?

#Farsbarsel 66 - lad os øremærke ferien til familien

Der er ingen tvivl om at knægten, med sin unge alder er mere moderne og omstillingsparat end sin gamle Far.

Han har fået den ide, at vi skal give 12 ugers ferie til hver familie, i stedet for at øremærke 6 uger til kvinder og 6 uger til mænd, som den tvungne kvote er i dag.

Det gør selvfølgelig stort indtryk på Far, når sønnike pludselig synes det er fornuftigt at ændre signaler, men det er jo nok et udtryk for knægtens begyndende frigørelsesfase, som han er kommet i efter at have fået flere påvirkninger udefra . En af de vigtige pointer her på farsbarsel, har været, at vi synes man burde øremærke noget barsel til fædre, fordi det er en vigtig vej mod mere ligestilling på arbejdsmarkedet i forhold til både løn og stillinger. For det er der, det hele starter. Vi skal begynde at leve på en anden måde i familierne, så kvinder og mænd tager mere lige ansvar for familien, for det gør de ikke i praksis i dag.

"Far, du er bare så håbløs gammeldags. 

Du forstår åbenbart ikke moderne politik

og vælgeradfærd, som f.eks. når en vælger

 er skuffet over at ha stemt på en rød, 

fordi han fører blå politik, 

så er konsekvensen at 

næste gang stemmer de på en blå.
Det er da lige så naturligt,

som hvis man vil have mere ligestilling

så skal man skabe større incitament 

til forskellighed"

"Vitus, har du nu været inde

på 180grader igen? Skal vi

alligevel have filtre?
 

Alle de undersøgelser vi har fundet frem, viser jo også at hvis mænd tager barselsorlov så skabes der mere trivsel i familien. Så hidtil har vi ikke kunne finde argumenter mod fædrebarsel. Men man skal jo ikke blindt kæmpe mod en samfundsudvikling som understøttes af målrettede meningsmålinger. Det er trods alt en vigtig bestanddel af det moderne demokrati.

SE skal vi hjælpe mændene med at ta ansvar

Men så er knægtens argument, at jeg ikke har forstået, at den politiske verden i dag udelukkende er styret ud fra en neoliberal dagsorden, hvor det er op til den enkelte, hvordan de vil indrette deres liv, uafhængig af det øvrige samfund. Individets totale frihed er det vigtigste, derfor har han fået den ide at man skal gå den modsatte vej end øremærkning. F.eks. har ferie hidtid været opdelt med 6 uger til mænd og 6 uger til kvinder i hver familie, altså en slags kvote afhængig af køn. Men tænk nu, hvis man i stedet tildeler 12 uger til hver familie, så kan de selv vælge hvordan de vil fordele ferien mellem Far og Mor.

Det vil skabe vækst. Det vil betyde at Mor tager mere ferie, mens underne er små, for det er jo mødre der er bedst til det med de små børn. På den måde vil mor og barn knytte stærkere bånd og man kan spare på de offentlige daginstitutioner, fordi mors ferie bliver længere. Det vil også betyde en større indkomst for familien, for det er jo Far der tjener mest og hvis han arbejder mere, bliver hans løn endnu højere, som vi kender det allerede. På den måde vil familien blive mere velhavende og Far vil så have mulighed for at holde lidt ekstra ferie når drengene bliver store og kan lave noget der er mere naturligt med en Far. Det vil også sikre hele samfundsøkonomien et boost,  hvis flere mænd yder en ekstra indsats. De er trods alt højst lønnet, har højere stillingere og længere arbejdstid end kvinder.

Så i stedet for at skulle dele ferie op i regide regler med fordeling til mænd og kvinder, kunne vi gennem en liberalisering af ferieloven sikre, den enkelte familie den totale frihed til selv at fordele deres ferie, til fordel for en øget økonomisk vækst.

Noget tyder på at knægten har ret, for hvis vi ser på de seneste opinionsundersøgelser så viser de, at mens danskerne for tre år siden gerne så nybagte fædre på øremærket barsel, finder flertallet i dag, at det er en uacceptabel indgriben i privatlivet, som en Gallup viste sidste år.

#Farsbarsel 65 - nan, nan

"Far, du var fandeme længe om at lære at bage Nan.
Jeg har undret mig over,
hvorfor du gav mig en legetøjsbil, hver gang jeg sagde "nan, nan"
var det fordi du ikke kunne finde ud af at lave
indisk NAN eller er det fordi du
er en så inkompetent tosse, hvad angår biler,
 at du ikke ved at en bil siger Nøn, nøn?"

Drengene har med succes udviklet indiske kompetencer på de sidste dage i barselsorloven. I går lykkedes at få pigerne til at samle appetit ude, men spise hjemme som vi skrev om.

Succesen blev total, da den 10 årige sagde "vores Nan er altså bedre end  Mumbais" som ellers en byens bedste indiske restaurant for tiden og trumfen kom så, da hun sagde "og har I lagt mærke til, at det er den første madret som Vitus selv kan udtale". 

Vi kiggede på knægten, der med klar røst sagde "Nan, nan" mens han med velbehag guffede indisk brød i  sig. Den ret har han vist efterlyst længe, men vi har nok forvekslet det med lydefterligning af en bil. Men hvorfor skulle Fars søn egentlig også efterspørge en bil, når nu Far aldrig har gjort det.

• Se opskriften på Nan her

"Far, er der forskel på vands vægtfylde i
Sverige og Danmark? Jeg troede elles det var i
Norge man have tungt vand"

Vi faldt i øvrigt over en pudsighed. Knægtens blik faldt på risposen tilberedningsanbefalinger og kunne med undren konstatere, at hvis man koger ris i Sverige, bruger man 6 dl vand til 240 g ris, mens der i Danmark kun skal bruges 5 dl. Endnu et eksempel på de voldsomme kulturelle og  uintegrerbare forskelle, der er mellem etniske svenskere og etniske danskere.