fredag den 22. februar 2013

#Farsbarsel 61 - er kvinders børn mere syge end mænds?


"Far, det er altså op ad bakke
hvis man skal bruge alle de tal for
at overbevise. Alle fornuftige
 mennesker kan da se at
det er en god ide at
fædre har barsel!"

"Ja lille skat, men nu
er det jo flertallet vi skal overbevise"
Efter vores udgydelser på bloggen igår om, hvordan vi som hankøn på barsel, bliver dæmoniseret gennem det sprog vi  mødes af fra de uforstående mørkemænd og mødre der vil ha deres babyer i fred, har der været debat på min facebook side.
På min facebook side blev f.eks. skrevet af Stella Borne Mikkelsen 
"Til gengæld har jeg hørt mange kvinder fortælle, at de har fået mange spørgsmål om hvordan de vil håndtere børns sygdom i forhold til job, når de har været til samtale.. Det tror jeg til gengæld ikke der er mange mænd, der bliver spurgt om."
Det har hun ganske ret i og hvis tale er sølv og tavshed guld, så burde lønstatistikken se ganske anderledes fordelagtig ud for kvinder. Mænd står nemlig for langt størstedelen af den snak, der fyres af i det offentlige rum.

Sprogforskeren Jan Scheuer har dokumenteret at kvinder under ansættelsessamtaler konsekvent blive udspurgt om, hvordan de vil forholde sig, når deres børn bliver syge? Underforstået, at en rigtig kvinde altid prioriterer sit syge barn? Mens mænd stort set ikke spørges om private ting som f.eks. børn


Se gårsdagens blog:
farsbarsel : #Farsbarsel - Hvad laver sådan en far med når han tuller rundt på barsel?
For et stykke tid siden var der en mand, der spurgte Far "hvad laver sådan en mand så på barsel? Kan du få tiden til at gå?" Sådan en mandschauvinistisk dejhjerne




Jeg har tidligere beskæftiget mig med køn og jobsamtaler bl.a. ud fra Jan Scheuers forskning. Han har undersøgt virksomheders og ansøgeres sproglige adfærd i ansættelsessamtaler, hvor taletid for henholdsvis mænd og kvinder blev målt. Mænd når i gennemsnit at få sagt 236 ord, mens kvinders andel af taletid i samme situation ligger på 99 ord.

Det er ikke kun, fordi mænd generelt afbryder oftere end kvinder, eller fordi kvinder statistisk set er mere høflige end mænd. Det kan også forklares ved, at kvinder til ansættelsessamtaler får stillet langt flere ja/ nej-spørgsmål, som ikke giver dem mulighed for at udfolde sig mere selvstændigt.

Ansætternes forventninger til mandlige og kvindelige ansøgere er meget forskellige. Kvindelige ansøgere mødes nemlig i gennemsnit med 89 krav om tale (altså spørgsmål) i løbet af en ansættelsessamtale, mens mænd kun mødes med 44 krav.

42 procent af mændene tog under samtalen selv initiativ til at skifte emne, mod kun otte procent af kvinderne. Da ansøgerne bagefter blev spurgt, var tre fjerdedele af kvinderne mod en femtedel af mændene bekymrede for, om de havde talt for meget.

Der blev min facebook side også stillet spørgsmål:
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Spændende emne, da vi jo bør blive behandlet kønsneutralt, og bør handle kønsneutralt selv, kunne man mene. Handler vi selv kønsneutralt? Er der statistikker for om mor og far tager lige mange børns sygedage? Jeg kunne godt tro at mange selv holder fast i mønstret ved i deres familie, at vælge, at mor tager lillemanden når han er syg, fremfor far. Bare et gæt, udfra hvad jeg ser i min private bekendtskabskreds. Det vil jo i givet fald gøre den ansættende parts interesse i at spørge til sygedage hos mor relevant? Ikke nødvendigvis politisk korrekt eller rimelig, bestemt ikke. Men måske desværre relevant?

I 2011 lavede YouGov en analyse blandt lønmodtagere med børn under 12 år, der viste at det især er kvinderne, der bliver hjemme og passer børnene, når feberen raser og sender poderne til sengs.

Hvor det er 51 procent af kvinderne, der tager barnets første sygedag, er det kun 17 procent af mændene.

Der er dog stor forskel på det private og det kommunale arbejdsmarked. Mens mænd ansat i den private sektor ikke så gode til at holde barns 1. sygedag som deres kvindelige kolleger, er mænd og kvinder ansat i kommunerne næsten lige gode om at blive hjemme, når et barn må blive i sengen. I følge tal fra FTF 2009.

Når far er ansat i den private sektor, er det langt fra så tit, han bliver hjemme for at passe sit syge barn. Har det syge barn forældre ansat i kommunen, er det derimod næsten lige så ofte far som mor, der bliver hjemme, mens billedet stadig er mere traditionelt hos de statsansatte.

Kvinder ansat i det private har gennemsnitligt 2,55 barns sygedage om året, mens mændene holder sig til blot 1,43. Helt anderledes er billedet i kommunerne, hvor mændene har 1,89 barns sygedag mod kvindernes 1,99. Lidt dårligere til at blive hjemme er mænd ansat i staten med 1,40 barns sygedage, mens de statsansatte kvinder har 2,05 barns sygedage. Se mere på Privat ansatte mænd holder få barns 1. sygedag
"At de privat ansatte mænd har svært ved at holde barns 1. sygedag, skyldes ifølge kønsforsker ved RUC, Kenneth Reinicke, en udbredt karrierekultur i den private sektor.
”Der er oftere en karrierekultur i det private, hvor det kan være sværere for mænd at tage barselsorlov. Man er bange for, at man mister sin plads på karrierestigen og måske muligheden for forfremmelse, hvis man tager barselsorlov. Det kan være en fordel for mænd ved at være ansat i det offentlige, at det er mere ok at tage barsel og børns sygedage,” siger Kenneth Reinicke til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener, at forklaringen på de offentligt ansatte mænds lyst til at blive hjemme ved et sygt barn skal findes i, at det er blevet almindelig accepteret i især kommunerne, at mænd tager sig af deres syge børn.
”Det er nemmere at blive hjemme ved børnene i den offentlige sektor. Arbejdsgiverne ser ikke så skævt til dem, der gør det, som i det private. Den kommunale sektor er kvindedomineret, og mændene i det kommunale nyder godt af den rummelighed i forhold til børn, som det har givet,” siger Flemming Ibsen til Momentum"
Vitus og jeg har også snakket med mænd som siger, at det er skide svært ude i skurvognen, at sige til alle de andre mænd, at vi bliver hjemme fordi ungen er syg og de slet ikke kan forestille sig, hvordan de ville blive modtaget, hvis de begyndte at snakke om barselsorlov. For mange af vore arbejdspladser er altså stadig præget af meget traditionelle kønsroller, specielt når det ene køn dominerer. Jeg kan huske en mand, der fortalte om at de et stykke tid efter den første kvinde var blevet tilknyttet deres sjak, var blevet opmærksomme på at de pludselig var begyndt at snakke om at de havde børn og familier. Nogle gange skal der nemlig ikke særlig meget til at bryde mønstre, heller ikke kønsrollemønstre.

Hvis man tæller sammen kvinderne bare mere væk
"Far, er det ikke bare fordi

mødre er nogle pyldrerøve, der 

vil være hjemme med deres børn
bare der er det mindste snøft, mens 
fædre er mere seje"

"Vitus altså....jeg vil gerne citere bogen 
Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv
"Når man står der tirsdag morgen med en feberramt unge og 
skændes om , hvorvidt han er rask nok til at komme i vuggestuen, 
så kan vi regne med at den omsorgsfulde mor siger nej 
og den arbejdsivrige mand siger ja. 
Det opleves som en helt privat sag, og som noget, netop du 
og jeg skal komme overens om, 
noget, der er særlig specielt for os og vores lille Bimmerbarn. 
Det er det ikke. 
Samme diskussion med samme udfald udspiller sig i sikkert hver 
eneste småbarnsfamilie. Kender man til en familie, 
hvor det er farmand, der mener at ungen er for syg til at 
komme i daginstitution, og mor, der mener 
at ungen skab er frisk nok, hører vi gerne fra jer. 
Hvordan undgår vi at bilde os ind, at det er en privat sag, 
en fri og individuel vurdering af ungens tilstand? 
Hvordan kommer vi til at se, 
at det altså er et spørgsmål om gamle kønsroller,
 som vi ikke har fundet ud af at ryste os fri af? 
Hvordan kommer vi syvmilespring videre derfra, 
uden at vi alle sammen går fra hinanden?

Mig bekendt er det ikke noget der har svaret dem.
Men kom frisk?


Mandlige ansatte i kommunen tager altså næsten lige så tit barns første sygedag som deres kvindelige kollegaer. Men når det gælder barselsorlov, er kvinderne seks gange så meget væk fra arbejdspladsen som mændene. Det fremgår af de seneste tal fra Danmarks Statistik 2012.

De viser også, kommunens kvinder er væk på grund af egen sygdom 5,5 procent af tiden, mens sygdom kun rammer ansatte af hankøn 4,1 procent af arbejdstiden.

Mere sygefravær og mere barselsorlov gør logisk nok, at kvinderne er mest væk fra jobbet i kommunen.
Samlet set knap otte procent af tiden mod knap fem procent for kommunens mandlige medarbejdere. I følge dr.dk 2012


Og hvad så kunne man sige, kvinderne er lidt mere væk fordi de har en tendens til at det er dem der tager barns første sygedag og de tager meget mere barselsorlov, men sådan er det jo.

Ja sådan er det i dag, men det helt triste i disse analyser er at konsekvensen et at dyrere at ansætte kvinder end mænd og det er med til at skabe den skævridning af arbejdsmarkedet som vi har skrevet så meget om på farsbarsel, og hvorfor vi synes der skal øremærkes noget barselsorlov til mænd. Det bør vi gøre noget ved, hvis vi gerne vil have mere ligestilling på arbejdsmarkedet.

Barselsordningen gør det dyrere at ansætte kvinder end mænd ...
... der tager det meste af barslen - og barnets første sygedag. ... 90.000 kr. mere, hver gang en kvinde får et barn, end når en mand får et barn.
.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar