torsdag den 31. januar 2013

#Farsbarsel 52 - indoktrinering eller dannelse? Plys eller Jesus?


"Far, har du
nogle tændstikker, for det her
oliventræ kan jeg
ikke helt få gravet op? Og som du ved 
Et grønt Oliventræ, skønt at skue, 
så kaldte HERREN dit Navn. 
Under voldsom buldren og bragen 
afsved ilden dets løv og brændte dets"

"Vitus, så er det slut
med den der bibel"
På farsbarsel har knægten og jeg skrevet en del om hvordan børn bliver påvirket af deres omgivelser. Mor og Far taler også løbende om, hvad der er god og dårlig påvirkning, samt at finde balancen mellem dannelse og indoktrinering. Vi har ikke fundet svaret andet end vi er blevet enige om det er vigtigt hele tiden at snakke om det og følge med i hinandens liv. Hele tiden at forsøge at have føling med, hvad der optager knægten og hinanden lige nu.

LÆS OGSÅ
 #Farsbarsel 51 - skal man være troende for at være far?...
#Farsbarsel 46 - Børn tager skade af bøger

På samme vis er Mor og Far meget ivrige for at finde ud af hvad der optager den 10årige modne dame i vores husstand. Hun er meget optaget af at være storesøster, når hun da ikke lige er er vigtigere veninder, drenge, idoler og hvad der nu ellers fylder i et præpubertær liv. Alt det er fylder og som i hvert fald er vigtigere end end kommunikation med ens forældre. Det er så trods alt meget tydeligere, hvad der optager bevidsheden, i en 10 måneders baby livs, hvor der er lidt mere umiddelbarhed og knap så udspekuleret tilgang til hvilken form for opmærksomhed man ønsker fra sine forældre.

Babypubertet
"Far, du ser altså spøgelser, jeg synes altså
det er en meget god bog, og jeg ved godt det bare er et eventyr
genfortalt af en afdanket gammel kultur-
radikal mand"

"Yes og du ved godt at  Nietzche 
siger at Gud er død, ikk?"
I morgens da Vitus insisterede på at få fuld opmærksomhed fra resten af familien ved at udstøde ekstremt høje og gentagne hvin indtil han havde fået den udelte opmærksomhed fra alle, sukkede den 10-årige og sagde "jeg tror han er gået i babypubertet".

Det har jeg gået og klukket lidt over, for det er da et fantastisk udtryk om den fase drengen gennemgår i forhold til at kommunikerer direkte med omverdenen gennem sprog. Og så viser det måske også hvilke begreber der fylder den 10årige.

Mor og Far er så lidt uenige om hvad der optager knægten mest for tiden. I morgens da jeg kom op på hans værelse, lå han på gulvet og bladrede i børnebibelen, mens mor satte sit hår. Hans troende Mor  påstod med stor uskyldighed, at han helt selv havde taget den ud af reolen og at han ofte valgte netop den bog.

Sjovt tænkte jeg, for han vælger altid Peter Plys bogen med lys i, når jeg er der sammen med ham, men sagde ikke noget om missionering og indoktrinering på denne tidlige morgen, hvor mor var på vej ud af døren til endnu en 14 timers arbejdsdag. Jeg tænkte bare at Vitus og jeg vist skal læse Peter Plys i dag. Lige nu er knægten nemlig i den totalt nysgerrige fase, hvor alt skal undersøges, vendes og drejes. Han suger bare alt til sig, spørgsmålet er så hvordan det lagre sig i hans lille bevisthed, men der er jo ingen grund til at tage for mange chancer og skræmme ham med for mange listige slanger, forbudne frugter eller alvidende gamle mænd der afgør ens skæbne, så man ikke selv behøver tage ansvar. Så vi tager en naiv Plydstilgang, hvor vi kan stille spørgsmålstegn ved alt og forsøge at finde svarene selv.



tirsdag den 29. januar 2013

#Farsbarsel 51 - skal man være troende for at være Far?

Ugens højdepunkt for den gamle ateist og hans søn er babysamlesang. Eller det har udviklet sig til det og er i hvert fald der hvor vi bliver stimuleret mest, hvilket gælder os begge. Far var fra start skeptisk over for hele konceptet, men blev overtalt af den troende Mor og den glade dreng. Far synes jo også det er fint nok at prøve noget nyt, specielt når man kan forholde sig til det med ironisk og adstadig distance, uden at sætte sin overbevisning på spil.
Se også:
#farsbarsel 4 - Vær velkommen herren
#farsbarsel 3 - Vor Gud han er så fast en borg
MEN den gamle Far må vist erkende, at han synes det er pisse godt at være i kirke på den måde. Han skråler med på både samler, børnesange, rim og remser. En del ville nok også gerne være en flue på væggen når der skal danses, for også der er Far den der danser mest igennem. Til tider så vildt, at knægten bliver bange som f.eks. i dag, hvor han brød samme af gråd. (vidste man ikke bedre ligner det en religiøs ekstase eller måske skyldes knægten gråd, at han rent faktisk kan se sin far danse. Red.)

"Far, du manipulerer altså når du altid siger
at babyaktiviteterne er for moar'er, der står jo
at det er for babyer
og forældre på barsel. Og i dag var der da
fire andre mænd"

"Ja lille skat, men de tre var holdte mænd
som konerne havde taget med og den fjerde
var vist ikke så meget mand"
Hvad er det så der gør at babysalmesang kan få den gamle ateist til at overgive sig. Ført og fremmest er det nærvær og tilstedeværelse. Den autentitet man mærker med det samme man træder ind i krypten, hvor manden som står for salmesangen byder velkommen. Det handler som så meget andet af mennesket bag, for rummet er i sig selv ikke særlig inspirerende og minder med alle madrasserne på gulvet om et bollerum fra 70'ernes kollektiver (Det er en fantasi fra forfatterens side, for han har aldrig set et, da han er alt for ung. Red)

Manden som søger for at alle os mødre synger og bliver aktiveret på anden vis, udstråler indlevelse og smittende energi på sin egen underspillede måde. Selvom vi til tider er op imod 25 babyer og mødre, så formår han at være nærværende og kan ovenikøbet huske de fleste af babyernes navne (Værd at fremhæve, da alle babyer jo ligner hinanden. Red) 

Efter at have deltaget en del gange, har jeg så opdaget at han også er et inspirerende menneske på andre planer. Et menneske som ikke kun går op i kirke og religion, som mine fordomme ellers bød mig at tro om en mand der var organist.

Så vi må indrømme at vi er begyndt at blive hængende efter salmesangen. I dag blev det vist til 1½ times tid, selvfølgelig fordi knægten lige skal have en snack og Far en kop kaffe, mens Vitus leget med de andre børn. Dog skal også understreges, at for en Far på barsel spiller det sociale samvær med andre voksne også en vigtig rolle. De første gange var det de andre mødre som Far forsøgte at være social med, men fandt nok aldrig helt ind i amme(stue)historierne. De sidste gange er det så blevet organisten, som Far hænger ud med nede i kirken. Ikke kun fordi han sikrer Far en voksen og maskulin kontakt, men også fordi han er det inspirerende mennesket. I dag lærte vi en del om Valby og planerne for hvordan den skal udbygges, jeg fandt så også ud af han går op i god mad, så jeg har fået gode tips til indkøb og de gode spisesteder.

Hvordan fandt den gamle ateist og knægten så endegyldigt ud af, at de kunne få personligt udbytte i sjæl og legme af at deltage i et så feministisk og religiøst setup som babysalmesang? Helt ærlig må vi nok erkende at det var en enkelt bemærkning fra organisten for nogle uger siden.
Vi startet altid oppe i kirken med at synge en salme før vi går i krypten og synger børnelegesang. Da han sagde " Vi synger nr. 717 I går var hveden moden. Men vi synger kun de tre første vers, for ellers bliver den vist for missionerende og selvforherligende af bygningen her" så var vi solgt. Ud over at vi synes det var morsomt at høre i en kirke, så udtrykte han der en rummelighed som ellers ikke udtrykkes så ofte i religiøse fællesskaber. Han tror sikkert på et eller andet, men han ville ikke pådutte os sin tro og udtrykte forståelse for, at vi som deltagere og mennesker var forskellige og havde forskellige motiver for at komme til arrangementet. En accept af at nogle måske kun var kommet fordi der ikke var andre tilbud til mor og barn. En bemærkning som kan få alle til at føle sig velkomne. Men han er selvfølgelig heller ikke præst;-)
Rektor: Ordet "troende" i jobopslag skræmmer nyuddannede ...
DF: Selvfølgelig skal præster tro på Gud .... Skrivelse / kommentarer af rektor på Pastoralseminarium er for mig grund nok til at .

"Vanen tro & alt andet lige" så er os drenge blevet enige om, at er det bare fedt at komme i kirken på de primisser og det bliver vi sgu nok ikke mere troede af, men måske bedre menneske?

Til jer ugudelige, som ikke hverken kender kirkens liturgi eller deres samlebog så optrykker vi her link til vores babysalmesangskirke som hermed varmt anbefales og til nr.
717
I går var hveden moden
Mel.: Nu blomstertiden kommer
1
I går var hveden moden,
i dag står skoven hvid;
om lidt vil lærker kvidre
om sol og forårstid.
Der råbes mellem grave
om nu'ets evighed,
mens vinden lægger støvet
til ro et ukendt sted.
2
Vi tæller vore dage,
der hober sig til år,
og stædigt vokser stakken
af det, vi ikke når.
De store ord blir mindre,
og planer hentes ned
fra flugt mod morgenstjerner
til døsig aftenfred.
3
Derfor - på ugens morgen
må vi herhen igen,
hvor kirken åbner døren
som for en gammel ven.
Og ord får atter mening;
skønt vi har slidt dem ned,
kan de forundret synge
om håb og kærlighed.
4
Her døber vi de spæde,
vi knytter hjertebånd
og beder, at de døde
må leve i Guds hånd.
De lærte os om troen,
der - rakt fra slægt til slægt -
gir ordet hjertets visdom
og eftertankens vægt.
5
Om alle vore drømme
forsvinder i det blå,
og skyggerne blir lange,
og mørket banker på,
skal kirken stædigt vidne
om troen, der består
og føjer dage sammen
i evighedens år.
Lisbeth Smedegaard Andersen 1994 og 2000.

lørdag den 26. januar 2013

#farsbarsel 50 - når svigermors grib er over dig

For tiden er vi lidt teknisk udfordret på farsbarsel. Vores PC er gået i sort og når man har barselsorlov er der ikke lige en IT afdeling man kan trække på. Men vi forsøger at klare os med div. mobile devises. Det går, men vi skal lige vende os til at skrive længere tekster på dem og vi øver også i at redigere film og billeder. Nevertheless så påvirker det nok frekvensen for oploadning af nyt.


"Far, synes du ikke
fuglen ligner Mormor lidt
når den snakker?"

"Jo"
I weekenden har vi været kulturelle og er således blevet opladet med indtryk ude fra, hvilket der godt kan opstå en vist tørst efter når man er på barselsorlov. Alt andet lige så er man meget hjemme, og selvom knægten har en intellektuel tilgang til livet og vi snakker en del om tingene, så kan Far godt trænge til stimuli udefra ind i mellem. Det blev Far også opmærksom på sidst han var til babysamlesang, hvor en stakkels kvinde kom til at udtrykke modstand mod øremærket barsel til fædre, blev udsat for alle de verbale udfoldelsesmuligheder Far lige kunne mønstre i den situation. Det var mange, så der var argumenter lige fra den amerikanske forfatning, Obamas indsættelsestale, løndannelse på det danske, norske og svenske arbejdsmarked, forskellige adfærd hos mænd og kvinder, stigmatiserende opdragelse af vores børn og kvinder der forhindrede mænd i at tage sig af børnende fordi de var afhængige af at amme....og meget mere. Hun kiggede efter nogle minutter på Far med store øjne, smilede og trak sig så over i den anden ende af rummet.

Det gav anledning til lidt selvrefleksion hos Far. Hænger det sådan sammen at man sparer ord op, når man går alene rundt med et barn på 9 måneder? Er man sådan indrettet at kroppen har en funktion, hvor man pludselig bare kaster ord op, fordi man har fået ordforstoppelse? Det virkede unægteligt sådan og kan vist være lidt skræmmende for omgivelserne. Far må altså se at finde nogle intellektuelle stimuli andre steder.

Derfor har weekenden også budt på en masse kultur. Mor og Far har også på et tidligt tidspunkt i barnets skabelse (vist omkring undfangelsen), at vi ikke vil ende der, hvor vi efter år med lortebleer, barnegråd og babyfacination pludselig kigger på hinanden og ikke kan huske hvornår vi sidst var i biffen, teatret, ude at spise eller hvad det nu er voksenkvalitetstid indeholder. Vi har valgt at prioritere den kulturelle oplevelse højt og forsøger at vende knægten til, at ind imellem skal han passes, så hans forældre kan blive stimuleret af andet end babysmåpludren. Det vil vi skrive mere om senere, for knægtes synes måske ikke altid, at der behøver være andet indhold i livet end ham.

I de seneste dage har Far således oplevet både Valhalla – balladen om Balder, Det sir sig selv - teaterkoncert med CV Jørgensen sange, middag på Klassisk Bistro 65 i Århus, en børnefødselsdag i Kolding og SVIGERMOR

Således stimuleret tør Far godt tage fat på en uge med babyaktiviteter (salmesang, svømning, udsalg m.m) uden at være bange for verbale overfald på uskyldige ammende mødre, der ikke synes Far skal tage sig af deres lille baby.

I weekenden har knægten og jeg arbejder igen arbejdet en del med det dilemma, der er i at hans søde mormor er den samme som min svigermor. Vi har også tidligere skrevet en del om det.

I weekend passede mormor og morfar den lille, da Mor havde inviteret Far en tur til Århus for at se C.V. Jørgenssen teaterkoncerten "Det sir sig selv". Det var en fantastisk oplevelse , men der er en helt anden historie som du selv må læse mere om her

Knægten elsker helt ubetinget sin mormor og det er jeg da glad for på svigermors vegne. Men selv ubetinget kærlighed kan lide et lille knæk hvis ikke man passer på. Det viste sig med alt tydelighed, da vi iagttog den lille mens han sad på mormors køkkenbord. Det kan I se her, for jeg fangede overgrebet på video.


Det skal understreget at ingen har lidt overlast under optagelserne til denne film.Efter offentliggørelsen af filmen, har en psykolog skrevet følgende til os: "Nu er Vitus en stærk dreng, men jeg skal nok tage en snak med ham, hvis han pludselig har mareridt om undulater i 5 års alderen.. "

Så måske er knægten ved at få et større forståelse for den dialektiske verden hvor mormor og svigermor kan være en og samme person.

Vitus elsker stadig sin Mormor og er sikker på at han nok skal få nakket den lille pipgrib senere.

Far elsker stadig C.V Jørgensen og var glad for at få fri til at opleve en anderledes fortolkning af ham

onsdag den 23. januar 2013

#Farsbarsel 49 - Får mænd også ammehjerne?


Mor spurgte forleden aften over middagen sådan lidt henkastet  "får mænd også ammehjerne?" Det kunne jo lyde som et meget uskyldigt spørgsmål om mænd udvikler nogle af de samme traumer ved at være på barselsorlov som kvinder (her kunne det lyde som om forfatteren antyder, at kvinder på barselsorlov alle sammen lider af ammehjerne, er uligevægtige og utilregnelige, men det er helt utilsigtet Red)

Men det var ikke et uskyldigt oplæg til en snak om mænd og kvinders adfærd. Det var møntet på, at Far har ændret adfærd og har mistet noget af sit ellers så imponerende overblik og evne til at have mange bolde i luften samtidig. Det var en borrende bemærkning der ramte lige ind i Fars fortælling fra dagen om, at vi var kommet til at gå en lille omvej til svømning, så vi næsten var kommet for sent, da det havde taget 20 min. længere end de mange andre gange vi har gået ruten.

Jeg gav hende selvfølgelig ikke ret i at FAR skulle være ramt at et så feminint fænomen som ammehjerne, men slog det hen med at vi jo var nået derhen til tiden og det var godt at gå nye veje, men tænk hvis hun har en lille smule ret?
"Far, tænk hvis det var Mor der skulle finde vej og der var sådan et skilt, så 
havde vi nok stået der endnu"

"Tjaaa..bum..bum... tjaa..men lille skat, vi har jo aftalt du ikke skal
drille Mor bare fordi hun er radikal."
(Den lille dreng hænger vist fat i en fordom om at radikale politikere
ikke kan bestemme sig, men det var jo før de bestemte kvinder tog over.
Sådan er det jo..ikke mere. Red)

Kan det være at en så stor ændring at være på barselsorlov, at det påvirker ens personlighed? Altså det at  at gå fra en travl arbejdsdag til en travl barselsorlovsdag kan få betydning for ens evner. Kan det være at den mulighed som jeg normalt har i mit arbejde for at strukturer og planlægge hverdagen pludselig ændres til at det er en lille dreng som efter sit forgodtbefindende træffer alle valg. Et lille væsen som godt nok er viljestærk, men hjælpeløs, så Far har kun ét valg og det er at opfylde hans behov.

Fra litteraturen ved vi godt at store ændringer i et menneskes liv kan medvirke forandringer i psyken, men det er vel kun svage mennesker eller ammende kvinder der rammes af sådan noget (Der kan evt. også indlæses en hentydning til at ammende kvinder er psykisk uligevægtige, hvilket også er utilsigtet. Red)

Jeg tror de fleste mennesker trives bedst med at have nogle strukturer i deres hverdag. Jeg har selv oplevet det tidligere i mit liv, hvor jeg en overgang underviste på en daghøjskole. Skolen primære opgave var at hjælpe arbejdsløse mennesker med at finde en struktur i deres liv, så de kunne komme igang på arbejdsmarkedet. Hjælpe dem sådan at de selv var i stand til at strukturer eget liv. Hjælpe dem til at kunne magte så simple ting som at stå op om morgnen og møde til rette tid. Der var nemlig en del der ikke havde sådanne evner efter en længere arbejdsløshedsperiode. De fleste vi underviste kom fra en sårbar gruppe, men alle kan komme i den granatchok-lignende tilstand, der gør at man mistede overblikket og evnen til at planlægge selv simple ting og det kunne tage en hel dag at planlægge at gå til købmanden og købe mælk og brød. Alt sammen betinget af at ens situation ændre sig, som den gør hvis man bliver arbejdsløs eller der er andre livsvilkår der ændre sig.

Nogle vi sikkert kende situationen som stress. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i Lazarus og Folkmanns definition ”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” .

Denne definition beskriver en sygdomstilstand, men jeg tror vi alle sammen kender fornemmelsen af at man bliver lidt rundtosset af, at end livssituation ændre sig. Det kan være både den negative og positive tilstand. Fra arbejdsopgaver der synes uoverkommelige til en stormene forelskelse, hvor alt andet bliver ligegyldigt. Det påvirker os og man kan ramme en stressligende tilstand, hvis ikke man passer på og lige får det rette perspektiv på og det kan man ikke altid, hvis man ikke selv kan ændre på ens eget liv som hvis man ikke kan komme i job eller passer et lille hjælpeløst barn.

"Far det er fedt, at være i svømmehallen
men behøver vi gå ud i det der
vand, det synes jeg er stressende?"

"Ja, Vitus du skal gøre
hvad Far siger, ikke efterligne
hans forbier"
Såååå er Far stresset?
Nej det er han da ikke, men han er i en boble, hvor det ikke er ham selv der bestemmer ret meget. En situation hvor omgivelserne godt kan belaste en svagere mand end Far, med sine konstante og aldrig forudsigelige krav. En lille glad dreng som smiler hver gang han får opmærksomhed, men bliver ked, hvis han et øjeblik ikke får det. Samt selvfølgelig resten af familien som kommer hjem og forventer miraklet fra køkkenet i et skinnende rent hus, for Far går jo bare hjemme på barsel.

Men sådan er det jo. Jeg nyder det, ville ikke være foruden og klager ikke, men hvis jeg skal være helt ærlig og I ikke siger det til Mor, så gik jeg faktisk den forkerte vej sidst jeg gik til svømmehallen og det var absolut noget, der for mere hypokondriske mennesker end jeg, kunne karakteriseres som stressligende tilstand. Men det vil jeg nok aldrig indrømme i virkeligheden, ligesom jeg ikke synes at man skal tage hensyn til kvinder med ammehjerne, for det handler jo bare om at ta sig sammen og skabe en fast struktur i sit liv og komme igang, sådan lidt ligesom "flertallet" siger til de arbejdsløse. Men sådan er det jo.....

tirsdag den 22. januar 2013

#farsbarsel 47 - Der er økonomisk vækst i ligestilling

Som jeg skrev om i går, så har knægten bestemt sig for at han nu er så stor, at han sover om natten og til gengæld er vågen om dagen. Det betyder at Far også må forsøge at ændre døgnrytme, for en vågen dreng er ensbetydende med at han forventer fuld opmærksom, sådan ca hele tiden. I omlægningen af vores liv bliver der derfor læst mere end der bliver skrevet, for det er ligesom lidt nemmere i afbrudte tidsintervaller af 2 minutter. Det er lidt vanskeligere at dele læseoplevelserne, men vi vil forsøge. I dag er så også vores stressdag med både babysalmesang og babysvømning, men vi venter med at skrive om det enormepres vi to drenge føler i den anledning.

Men jo mere vi dykker ned i kønsdebatten jo flere undersøgelser og artikler dukker der op med gode argumenter for at vi skulle gøre noget mere ved den der manglende ligestilling. Mens der er forsvindende få der påviser negative effekter ved mere ligestilling mellem kønnene eller mere barsel til fædre. Stort set kun ultraliberalisternes argument om at det er op til den enkelte at vælge og skabe ligestilling findes mod de incitamenter der kunne skabe mere ligestilling og jeg taler ikke om tvang eller kvoter, som vi tidligere har skrevet om. #farsbarsel 29 - skal vi hjælpe mændene med at ta ...

"Far, det her er kedeligt
skriver OECD og den der kulturradikale
sprøjte slet ikke noget om MIG,
for det skal jo handle om mig"

"Jo lille skat, på en måde, for de skriver sådan set,

at det skaber vækst hvis flere mænd holder barsel"
I ugens løb omtalte Politiken en økonomisk analyse fra OECD, der påviser at der er økonomisk vækst i øget ligestilling. Det bør jo være brændstof til at man også på de bonede gulve begynder at interesserer sig lidt mere for ligstillingsdagsordnen. At man erkender at man er nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, hvis man vil opnå større lighed mellem mænd og kvinder.

Undersøgelsen viser det kan betale sig,også på bundlinien. Så hvem ved, måske kommer der pludselig et kapitalpres FOR mere ligestilling, og så skal det nok rykke det som politikerne ikke formår. Som Politiken skriver, så tager debatten om ligestilling mellem kønnene tager ofte afsæt i moral, værdier og politiske holdninger. Men manglende ligestilling mellem kvinder og mænd er også dårlig udnyttelse af den talentmasse, der er til stede i den arbejdsstyrke, som potentielt er til rådighed.

Gevinsten ligger i at udnytte større kvindelige talenter end halvstore mandlige
Politiken slutter artiklen med en ukommenteret konstatering som jeg tror er en væsentlig del af årsagerne til at the establishment ikke ønsker rigtige forandringer "Gevinsten ligger i at udnytte større kvindelige talenter end halvstore mandlige." Reelle forandringer kan derfor true dem der sidder på den reelle magt, altså mændene.

Undersøgelsen der henvises til er 'Closing the Gender Gab', som OECD offentliggjorde kort før årsskiftet.

Det er således mest den internationale scene rapporten beskæftiger sig med, hvor der i andre lande findes et kæmpe vækstspotientiale i at få flere kvinder i uddannelse eller til at blive erhvervsaktive, en gevinst som er knap så stor i Danmark. Men den skriver også om danske forhold.

I Danmark har vi ikke for nuværende stort behov for at udvide arbejdsudbuddet i de kommende år, da der er arbejdsløshed. Vi bliver længere på arbejdsmarkedet, da pensionsalderen er på vej op, men sådan er det jo....

Vi lever i den selvforståelse i Danmark, at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet i et omfang, som i høj grad svarer til mændenes. Det er også til dels rigtigt, men der er nu alligevel væsentlige forskellige i mænds og kvinders arbejdsmarkedsposition.

Politiken opgjorde i deres omtale erhvervsfrekvenserne for de 18-64-årige til 75 procent for mændene og 71 procent for kvinderne i 2011. En del af disse årgange er uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere, og ser man på de 25-59-årige er tallene 83 procent for mænd og 79 for kvinder. I begge tilfælde en forskel op til 4 procentpoint.

Børneinstitutioner, bedre løn
Årsagerne til kvindernes lidt lavere erhvervsdeltagelse er mange, men fødsel, barselsorlov, børnepasning og husholdning er blandt forklaringerne. Dermed er det også oplagt, at forudsætningerne for at udnytte den resterende arbejdskraftreserve blandt danske kvinder. Det handler både om børneinstitutioner og løn, så der skabes et lige så stort incitament for kvinder som mænd i at være erhvervsaktive. Kvinder tjener i gennemsnit 16 procent mindre end mænd i OECD-landene. Kvinder i Danmark har over 40 procent flere sygedage end mænd, oven i det har kvinder har generelt et højere fravær fra arbejdsmarkedet pga. barns sygdom end mænd.

Skal potentialet i talentmasen udnyttes til fulde, er det naturligvis også vigtigt at arbejde med værdier, så mænd får større lyst til at dele arbejdet i hjemmene ligeligt. Og kvinder i højere grad får lyst til at vælge nogle af de uddannelser og karrierer, der er overvejende mandsdominerede i dag.

Men en vigtig faktor i forhold til en øget ligestilling er at få mændende til at tage sig mere af deres små børn, hvor talrige undersøgelser vi ser at mandlig barselsorlov er et vigtigt incitament. 

Vi ku jo starte med at øremærke en del af barselsorloven til mænd. 

LÆS #farsbarsel 29 - skal vi hjælpe mændene med at tage ansvar

Lidt supplerende oplysninger til omtalte OECD rapport.
Sygefravær
Grafik: TV2 Finans
Stadig flest kvinder
I alle sektorer er har kvinder 40 til 50 procent flere sygedage end mænd.
Det er hovedsageligt derfor, kommunernes og regionernes sygefravær er højst, da der er 77 procent kvinder ansat i kommuner og 79 procent i regionerne, mens andelen er 44 procent i staten og kun 37 procent i den private sektor, oplyser Danmarks Statistik.

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET
I følge rapport fra Danmarks Statistik  
2011
Børn og arbejdsliv viser bl.a. at: 
• Kvinder har generelt et højere fravær fra arbejdsmarkedet pga. barns sygdom end mænd. 
• Det graviditetsbetingede fravær er steget – der sygemeldes flere og i længere tid end tidligere. 
• Kvinder afholder langt den største del af barselorloven, men udviklingen i mænds andel af barselorloven er stigende. 
• Ved hver tredje fødsel, hvor forældrene har ret til barseldagpenge, er det kun moderen, der afholder orlov. 
• Stillingsbetegnelse har statistisk sammenhæng med, om mænd afholder barsel. Jo højere mænds uddannelse er, jo mere barsel afholder de. 
• Islandske mænd afholder længst barselorlov i Norden. Islandske mænd udgør desuden knap halvdelen af det samlede antal, der holder barselorlov i Island.  


mandag den 21. januar 2013

#Farsbarsel 47 - Forsømmer vi vores børn, når både mor og far arbejder på fuld tid?

Nogle stykker har reageret på om vi er holdt op med at blogge. Tak til jer begge, men vi stopper ikke, vi lægger bare lidt om. Vi kan også godt se at der har manglet nogle hundrede besøgende på vores blog i går, hvilket vi håber er fordi vi ikke har lagt noget ud i nogle dage, selvom vi selvfølgelig frygter det er fordi vi er blevet uinteressante;-)

Årsagen til de mangle blogposts er, at vi har lagt vores døgnrytme lidt om. Vi må jo nok indrømme, at det mest er far der sidder ved tasterne, og skriver vores samtaler ned. Det er gerne sket mens Vitus har sovet formiddagslur. Det er Vitus hold om med, faktisk sover han ikke om dagen mere, men til gengæld helt igennem om natten. Det betyder han er vuggestueklar men skaber så en udfordring for vores blog. Vitus har nemlig sikret sig at Far ikke skriver når han er vågen, for hvis PC'en for opmærksomhed skriger Vitus. Det er en dejlig og effektiv måde at minde Far om, at barselsorlov er skabt til at være sammen med sit barn.

"Far, hvorfor diskutterer de om man forsømmer sine børn
hvis man arbejder over 37 timer om ugen
så man kun er hjemme når børnene er trætte
om morgnen og aftenen? Prøver de at finde
gode undskyldninger for ikke at være sammen med
deres børn?

"Ja lille skat."
Så i dag lytter knægte og jeg til Ordet er dit  på P1. Emnet er "Forsømmer vi vores børn, når både mor og far arbejder på fuld tid?" Det vil sige knægten læser for han er jo litteraturens mand som vi skrev om for nogle dage siden

I udsendelsen stiller de det overordnede spørgsmål "Kan du genkende nogle dilemmaer fra dit eget liv? Og hvordan får du selv familie- og arbejdslivet til at gå op i en højere enhed?"

Det kan vi godt og det er faktisk også noget af det der fylder mest i samtalerne mellem Mor og Far i disse dage. Vi er vel begge det der betegnes som karrierermennesker. Det betyder at vi tjener rimeligt godt, men til gengæld har lidt lange arbejdstider. Godt nok i et fleksibelt miljø, men der er en del møder på skæve tidspunkter og de holdes ikke altid lige i nabolaget, oven i det er der en del rejser i løbet af et år og ind i mellem rammer arbejdet også vore weekender. Vi har ikke bedsteforældre lige om hjørnet så vi er afhængig af institutioner og hvad der nu kan tilkøbes i de perioder, hvor det spidser til.

Kan vi få det til at hænge sammen?

Det snakker vi en del om, og har af gode grunde ikke svaret for det er vist noget der skal opleves og afprøves. I de første 11 måneder af den lilles liv, har enten Mor eller Far gået hjemme hos ham og det er jo fantastisk. MEN om 1½ måned starter Far igen på arbejde og så kommer udfordringerne nok væltende.

Det store dilemma for os er om vi er parate til at lave vores liv om, hvis nu ikke det hænger sammen. Vil og kan vi for alvor lave om på vores liv, med de konsekvenser det får for vores økonomi, status, hus, forbrug, ferie og alt det der er i vores liv, hvis vi vælger andet arbejde.

Det er ikke os alene der har det dilemma, det er også det der fylder i den omtalte debatudsendelse. Men efter at have hørt udsendelsen, sidder jeg tilbage med fornemmelsen af at det spørgsmål ligesom ikke er til debat for virkelige mennesker. For hvis man ikke realiserer sig gennem sit arbejde 100% så er man ikke normal. Derfor er det ikke muligt at gå ned i arbejdstid eller indtægt, for vi har jo sat os i en "økonomisk situation som er betinget af to fuldtidsindtægter", hvilket jo også er gældende for de fleste - og altså også os i den lille Valbyfamilie. Med mindre man da ønsker at ændre sit liv for alvor....

Og ellers kan man vælge den anden ydrepol, som Information beskriver i dag og det er lidt langt ude i skoven...
'Vi kommer aldrig tilbage til normaliteten' | Information
'Vi kommer aldrig tilbage til normaliteten'. Andrea Hejlskov og hendes familie bor i ødemarken i Sverige. De har vendt det moderne, ...
Men hør selv udsendelsen her

DR beskriver dilemmaerne sådan:
Er det overhovedet muligt at være gode og nærværende forældre, hvis man jonglerer to fuldtidsjobs samtidig med familielivet? Eller skaber vi selv utilpassede og ufokuserede børn og unge, når vi ikke tager os af opdragelsen selv, men i stedet overlader det til børneinstitutionerne 8-10 timer dagligt at give kærlighed, nærvær, værdier og sætte rammer for vores børn?

Men også, når forældrene kommer hjem, er den gal: Helt nye tal fra Rockwoolfonden viser, at på en almindelig hverdag sidder danske børn i alderen 12-17 år foran en computer, en tablet eller et TV i næsten tre timer i deres fritid. Er det god børneopdragelse?

Samme undersøgelse viser, at danske børn sover for lidt og dyrker alt for lidt motion. De mister koncentrationen. Og så kan de ikke klare sig i skolen. Har vi som forældre opgivet at sætte rammerne for vores børn, så de bliver sunde og velfungerende?

Koster kvindernes frigørelse og indtræden på arbejdsmarkedet for meget på familiekontoen? Og hvad kan vi gøre ved det: Er løsningen at én eller begge forældre går ned i tid?

Og har vi som samfund overhovedet råd til, at én forældre helt går derhjemme eller går ned i tid på arbejdet? Og har den enkelte familie råd til at miste en hel eller dele af en indkomst?



.

torsdag den 17. januar 2013

#Farsbarsel 46 - Børn tager skade af bøger

Vitus elsker bøger og noget af han fortrukne legetøj når han ligger alene er at ligge og bladre i sine bøger eller måske bider han i virkeligheden mere i dem, men ynglings er de i hvert fald. Nu ved jeg så ikke om han er miljøskadet eller det er naturligt for en 9 måneder gammel baby at søge bøgerne så passioneret. Men jeg har i hvert fald hidtil været stolt af hans appetit på litteratur, men det var så kun indtil jeg læste Information i sidste uge.
"Far, hvorfor synger vi ikke længere
peberkagesangen?"


"Fordi pebernødder er usunde, lille skat"

Det viser sig nemlig, at vi er ved at opdrage ham til at blive højrenationalist, da vi har alle de forkerte bøger og knægten har jo allerede bidt sig fat i dem.I hele december var det oven i købet  "Peberkagesangen" fra "Dyrene i Hakkebakkeskoven" som var vores ynlingssang, og den vakte begejstring sammen med de smørbagte pebernødder. Nu viser det sig så pludselig, at jeg har udsat mit barn for unødig stor risiko og en Breivik tegner sig i horisonten.

Den svenske teaterinstruktør Sofia Jupither har kritiseret det norske nationalikon Thorbjørn Egners "Folk og røvere i Kardemomme by". I en kronik i Aftenposten skriver hun blandt andet, at budskabet i værket minder om højreradikale mantraer. Hun skriver, at historien om Kasper, Jesper og Jonathan lærer os følgende:

»Mænd kan ikke gøre rent eller lave mad. Kvinder bliver glade af at passe manden og kræver ingenting til gengæld bortset fra en lille rose nu og da. Den største ulykke er at være anderledes og ikke tilhøre en ensartet gruppe. Det fremmede bliver eksotisk og spændende, hvis det sidder i bur, og det kræver stærke, modige mænd at redde hundehvalpe.«

Jeg synes heller ikke man skal dyrke sådanne stereotyper i forhold til kønsroller over for sine børn, og jeg synes vi skal vise dem noget andet. Men konsekvensen bør ikke være, at vi ikke skal læse sådanne bøger for dem. Jeg forbyder heller ikke ungerne at komme hos venner, hvis forældre har gammeldags kønsrollemønster. Ej heller er der forbud med at komme hos kammerater som er asetroende, selv om jeg synes det er en voldsforherligende religion og op til jul så vi også "Jul i Valhal" og storesøster er ikke begyndt at kaste med hammere af den grund. Men vi skal snakke med vores børn om hvad de oplever både i litteraturen, i spil, i TV, i bifffen eller sågar i virkeligheden, hvis det skulle indtræffe at den blev aktuel.

Forfatteren Egners er aktuel fordi han ville være fyldt 100 i år og vel også fordi hans værker stadig elskes af ungerne og os. Jeg synes også at hans værk er kønsstereotype, men derfra og til at synes det er "direkte skadeligt for opvoksende generationer" er der altså et stykke vej. Hans opskrift i "Peberkagesangen" er heller ikke særlig god, men derfor skal den da prøves alligevel (Vær opmærksom på der er to opskrifter i sangen, tag ikke den med et kg peber Red.)

"Far, tror du ikke min seksualitet bliver
forskruet, hvis vi hele tiden skal læse om denne
forelskede ko?"

"Jo og du blir nok også vegetar og så
blir Mor sur og 
vi lod også

storesøster læse Pipi, 
så hun bliver nok racist"" 
Information satte selv kritikken i perspektiv i sidste weekends leder. De understreger selv at det dybest set handler om at vi er der for vores børn. At vi snakker med dem om den grumme verden, hvad enten den har form af en børnebog eller en nyhedsudsendelse fra den virkelige verden (nyhedsudsendelse kan også skildre en konstrueret virkelighed. Red - se evt. EB) .

Eller som de skrev "Hvad enten vi kan lide det eller ej, så lever de i den samme virkelighed som voksne. De er ikke et gådefuldt fremmed folk, som bare får lov at lege i livstræets krone. Det er de voksnes sentimentale version af barndom. De præsenteres for barske billeder, ubehageligheder og kompleksitet ude i virkeligheden i lige så høj grad som voksne. Men hvis der er noget, vi har lært af børnelitteraturen, så er det, at børn er gode til at stille spørgsmål. Faktisk så gode, at mor og far bliver lidt trætte af det. Børnene søger ikke svar i børnelitteraturen – og finder dem heldigvis også sjældent – dem søger de hos deres forældre, og der finder de måske også sjældent svar, men det kan man ikke give børnelitteraturen skylden for.

Børn er ikke blot tomme kar, som optager alt hvad de præsenteres for. Hvis de var det, ville der ikke være så godt et salg i børneopdragelsesbøger.

Når man føler en begyndende bekymring for om børnene nu bliver højreorienterede af at læse Folk og røvere i Kardemommeby, så bør man først spørge sig selv, om de spiser grøntsager, når man siger til dem, at de skal."

"Far, kan du huske vi så First Blood 
med Rambo,
da vi besøgte Mor på barselsgangen 

og tror du ikke
det påvirker  hvilke legetøj man har?
Så nu er du ikke bange for jeg
 bliver en voldspsykopat,
med hang til store knive" 



"Lille skat, vi besøgte ikke 
Mor på barselsgangen, du var der jo sammen med Mor
fordi det var der du blev
leveret der af storken."

(Forældrene vil hellere lyve
for drengen end fortælle om sex, 

han kunne jo tage skade. Red.)
Det har fået Far til at tænke tilbage på da han voksede op i 70'erne. Da oplevede han at der var forældre som ikke ville give deres børn legetøjs-revolvere. Det gav os et problem når nu vores ynglingsleg var cowboyder og indianere. Men sjovt nok løste vi hurtigt den udfordring og fattede nogle grene, sagde bang med munden, hvilket gjorde det ganske udmærket ud for de manglende våben.

Fars far, som vi kan kalde Farfar var vild med krigsfilm fra 2 verdenskrig, og det skulle hans søn så også opleve. Så fra Far var 12 år gammel kam han med mellemrum i biografen og så film som Ørneborgen, Broen ved Arnhem, Navarones kanoner. Den sidste var i flere år vores ynglingsfilm og vi snakkede meget om dem og hvad det var der skete da der var krig og hvorfor der var krig.

Jeg kan  tydeligt huske jeg var 12 år, fordi den vejledende aldersgrænse var 16 og min far sagde til kontrolløren at jeg gerne måtte se den, fordi jeg var moden af min alder (min fætter kaldte mig gammelklog, men det er vist det samme) og jeg var  pavestolt over at gøre noget jeg var fire år for ung til. Da jeg blev ældre var det Vietnamfilmene vi tog livtag med og der var der højreradikale smæk for skillingerne, så jeg fik rigelig med påvirkning der kunne betinge  en fremtid som lejesoldat hos en nationalistisk diktator.

Min far var også aktiv hjemmeværnsmand og jeg fik lov at være med til, at rense maskinpistolen, når vi skulle til det årlige våbeneftersyn. Det snakkede vi også meget om, hvorfor han havde en maskinpistol og endda skarpe skud i pengeskabet. Det der med at forsvare noget man troede på og det kunne betyde man skulle have våben i hånd og måske slå ihjel.

Min far viste sig kun i køkkenet til hverdag, når aftensmaden skulle indtages, men den forventede han så også var på bordet omking kl 18.00. Det var ikke fordi han ikke kunne lave mad, for det gjorde han ind i mellem, men kun ved særlige lejligheder. Men det var nu engang det familiemønster han og min mor havde valgt, det talte vi også en del om.


Min mor læste godnathistorie for mig og det blev til både røverne i Hakkebakkeskoven som tilsyneladende har højreradikale tilbøjeligheder, til Pipi som vist fører til racisme fordi hendes far har et forhold til en negerkonge i sydhavet og lille sorte Sambo udsatte mig for samme påvirkninger. Hvis jeg var heldig fik jeg også nogle gange en NEGERBOLLE (Der er tale om en flødebolle, men den gang vidste de ikke bedre. Red:) om aftenen, når bare jeg børstede tænder bagefter, eller kom Karius & Baktus og skræmte mig til at gøre det.

Mit første idol hed "Lille Bo", han sang "Jeg har set en rigtig Negermand" og ham så jeg til min første koncertoplevelse på en blokvogn i Lellingeskoven. Men vi snakkede altid om bøgerne og sangene.

"Far, hvis nu ikke du tror på alt det
med påvirkning, hvorfor synes du så
altid Mor skal læse "hvad fatter gør
er altid det rigtige" for mig?"

"Fordi den er god lille skat"
Jeg tror mine forældre troede på, at en vigtig forudsætning for at udvikle sig var at snakke om livet, også skyggesiderne. De fortalte egentlig en del om deres valg og liv, som ingenlunde var perfekte, men de lagde ikke skjul på hvad de synes var det rigtige, også selvom de ikke altid kunne leve op til det. Men vi snakkede en del da jeg var barn, ja det gør min mor sådan set stadig.

Jeg ved ikke om jeg ligefrem er et bevis på at de havde ret i forudsætningerne, men jeg blev militærnægter, aktiv i fredsbevægelsen i nogle år og overvejede en karrierer som kok og bruger den dag i dag en stor del af min tid i et køkken. Jeg er den dag i dag stadig antiracist og bruger faktisk helst ikke ord som neger eller perker.  Det er jo i den grad underligt, for påvirkningerne gik jo i den modsatte retning, men vi snakkede selvfølgelig en del om det eller måske var det i virkeligheden (ene)barnet der snakkede mest.

Hvorfor er vi så bange for påvirkninger?
I Information dækning af den skadelige litteratur havde de også et bud på hvorfor de voksne bekymrer sig så meget om, hvad børnene læser? Pensioneret professor i barndomssociologi fra universitetet i Trondheim Jens Qvortrup ser det som et udtryk for en sentimentalisering af barndommen.

»Det er typisk for vor tid, at vi opfatter barnet som noget, der skal beskyttes mod den farlige voksenverden. Vi vil beskytte dem mod ideologiske påvirkninger og andre fortrædeligheder.«
"Far, jeg er da ikke bange for den bog, for jeg synes NEGEREN
er sød og jeg kan spise li så mange pandekager som ham"

"Vitus altså, han er ikke neger, men sort og du ved godt sukker ikke
er sundt"
(Læg mærke til dukken Andrea hænger i baggrunden,
en klart venstreorienteret påvirkning,
hvilket Erhart Jakobsen slog fast allerede i
1970'erne. Red.)

Og han ser disse debatter om, hvad børn bør og ikke bør præsenteres for i børnelitteraturen som udtryk for den generelle opfattelse af barndommen:
»Men spørgsmålet er, om vi ikke gør børnene en bjørnetjeneste ved at beskytte dem mod den virkelighed, som de jo er en del af, hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Der bør være et stort spillerum i forhold til hvad børn præsenteres for.«

Det tror jeg han har ret i, men selvfølgelig skal vi være opmærksomme på at der er stor forskel på børn og hvad man kan udsætte dem for.

Vitus og jeg er blevet enige om at det vigtige er at forholde sig til sine børn og være der for dem på deres primisser.

Tjaaa måske er det så enkelt at man skal tale med sine børn.

Lille Bo - Jeg har set en rigtig Negermand 
For mange er den sang blevet synonym med en småracistisk måde at udtrykke sig på.
OK, han synger NEGER, men lyt til sidste linie " Lad ej farven på mennesker spille ind, vi må mødes med et godt og ærligt sind"

onsdag den 16. januar 2013

#farsbarsel 45 - Babysvømning for øvede på 8 måneder

HALVDELEN af farsbarsel er brugt og det er far også....

Vi drenge føler os udsat for mobning og pres fra mange sider. Mange har været efter os fordi vi synes at fædre skal holde barsel og nu er Mor også ude efter os.

Mor havde igår skrevet på sin facebook profil og forsøgt at få det til at se ud som ros, men vi kunne godt læse kritikken i hendes update. Som konsekvens har vi meldt os til babysvømning hos Liberalt Oplysnings Forbund. Den lille er i sync med tiden og meget opmærksom på påvirkningerne udefra, og med en praktiserende socialliberal Mor og en Far, der vel nærmest må betegnes som liberal anarkist, er der nok også grund til det. Men vi har forsøgt at sige der ikke er noget politisk i valget af LOF, det var bare det tilbud der var der.
(Det med påvirkningerne vender vi tilbage til i næste episode af farsbarsel)
"Far, I forvirrer mig, Mor gir' mig hele tiden
B'er og du skænker altid op i
V koppen, prøver du at indoktrinere mig til at
blive venstremand?"

"Tror dem der gav dig koppen i dåbsgave
ville ha dig til det, men Vitus,
Far er jo sand liberal, så jeg indoktrinerer ikke
og du må selv om hvem du vil stemme på"
Det der startede det hele, var da Mor skrev:
Jeg nåede ikke en brøkdel af alt det jeg havde sat mig for i min barsel. Derfor glæder det mig at min mands ambitioner om museumbesøg, ugentlige familiebesøg, svømmehal mv. heller ikke helt nås. Sådan er det bare :-) Til gengæld får han skrevet blog om alt det andet han laver med vores søn. Underholdende og til tider tankevækkende læsning. Prøv selv at bedøm!
Tak for de pæne ord Mor, men vi kan altså godt læse kritikken og det stikker dybt ind i sjælen, når du med de radikales valgsprog "sådan er det bare" skriver at vi drenge ikke når "museumbesøg, ugentlige familiebesøg, svømmehal mv"

Indrømmet vi besøger ikke min mor ugentligt, men på den anden side, så synes jeg jo Mormor alias min svigermor er her ustandseligt, så familiebesøg er der alt rigeligt af.  Knægten synes det er fantastisk mormor kommer så tit, med gider ikke museer og han har jo også indflydelse på aktiviteterne.
(Han forstår heller ikke rigtigt det med forskellen på mormor og svigermor, så vi smiler bare når hun kommer)

Dybest set er den lille Valbyfamilie da også taknemmelig over at have en mormor og morfar der kommer så beredvillige når Vitus kalder, selvom de bor helt over i det mørke. Netop fordi vi er en ganske lille familie, kommer man til at sætte pris på nære familiære netværk, så selv en svigermor kan vise sig at have stor værdi.

Men knægten gider altså ikke museer og derfor har vi måtte gå lidt på kompromis med hensyn til den kulturelle udfoldelse, som kompensation har vi set en del Telerubbies. Min horisont er derfor blevet udvidet med så stærke personligheder som Po, Dipsy , Tinky Winky , Laa-Laa.

OK så - Mor har som sædvanligt ret, vi har faktisk ikke lavet så meget som vi selv havde planlagt. Og hun ved ikke engang vi havde regnet med at få indrettet et værksted, reorganiseret vinkælderen, hængt dart-spil op, lavet et bålsted og sat gynge op, skiftet olie på cyklen, altså alt sådan noglt som kvinders kompetencer og forståelse ikke helt rækker til.

Vi har faktisk SLET IKKE nået noget af det, så det er lige til at udvikle komplekser over.

Hvorfor vil vi måles?
Men hvad er årsagen egentlig til at vi vil måles? og efter hvilken skala måler man aktiviteterne i en barselsorlov?

Jeg ved det ikke helt, men kan konstaterer at Vitus og jeg også er faldet i. Vi måler hele tiden hvad vi har lavet og præsteret, så vi kan fortælle det til Mor eller jer. Mens vi ikke måler hvor mange grin, kys, smil, pusten i øret, krammer, klappekager, sange, kildeture, bleeskift og hvad det nu ellers er dagen går med og som er det egentlige formål med barselsorlov. Det kan man jo ikke fortælle om eller skrive på facebook uden at blive triviel eller...?

Har der mon sneget sig New public management ind i familielivet, hvor alt skal måles og vejes efter en naturvidenskabelig skala, så vi kan sætte tal på og iscenesætte os. For det er jo ikke kun speltmødrene fra Østerbro, der har behov for at blive set, vi er mange som har en rem af huden.

Er det noget der ligger så dybt i os mennesker, at vi hele tiden skal præsterer og derfor har behov for at vise frem og sige "se det har jeg lavet" eller "det har vi gjort i dag". Eller er det et behov der er opstået i kølvandet på, at vi i samfundet hele tiden italesætter værditilvækst som målet og derfor også skal vise resultater i vores privatsfære.

Det kan vi to drenge godt blive lidt frustreret over, for vi er jo BARE på barselsorlov og her handler det om øjeblikket, om intimiteten og det der foregår mellem barn og den voksen. Det er for fanden også derfor vi i det lille land er så priviligeret, at vi kan holde et års barsel sammen med vores barn. Et år som er sat af til, at vi skal være sammen med barnet på dets primisser. Af den simple årsag at det er godt for barn, familie og hele samfundet. Så tak til de politikere og fagforeninger, der har kæmpet for vi har fået den mulighed, og oven i købet uden at vi bliver målt på hvad vi bruger tiden til.

På det menneskelige plan er barselsorlov noget af det mest berigende jeg har oplevet.

HULK - SNØFT

Det her bliver vist lidt for følagtigt, vi må nok bare indrømme at vi halter bagefter, hvis vi måler efter, specielt i forhold til de fysiske aktiviteter. Jeg tror iøvrigt også at Vitus savner at se lidt flere på sin egen alder, for det bliver ofte lidt individualiseret når vi to drenge laver noget uden for huset. Far er lidt skræmt af det voldsomme feminine islæt i de sociale og fysiske aktiviteter der er for babyer, men det skal jo ikke forhindre knægten i at opbygge en omgangskreds.

Babysvømning for øvede 
"Far, er du ikke bange for jeg bliver indoktrineret
til at blive en ultra liberalistisk, når
jeg skal gå til babysvømning hos LOF eller 

måske drukner jeg, fordi de siger
lad falde hvad ikke kan stå"

"Vitus for fanden, nu er du fordomsfuld igen, det
var i gamle dage det havde betydning
hvilket parti der stod bag folkeoplysningen,
nu er forskellen vist mest hvor det offentlige tilskud

havner og hvor meget tror du 
 de kan påvirke nede i et svømmebassin "
Så nu har vi altså meldt os til babysvømning for øvede på 8 måneder hos LOF. Egentlig synes jeg det er lidt tidlig at niveaudele, så det kan da godt være knægten har ret i, at der stadig er lidt politisk i de der oplysningsforbund. Men jeg tror trods alt ikke de afslutter med en kompetencegivende afgangsprøve, selv om det er oppe i tiden.

Knægten og jeg har snakket en del om det med kravet om man skal være øvet, men Vitus synes jo han er verdensmester i et svømmebassin, så han vil gerne på det udvidede hold. Far synes han burde være mere ydmyg, da han kun været i svømmehallen om 7 gange, så jeg synes ærlig talt ikke han er så øvet. Han kan faktisk heller ikke svømme og begynder at tude, når  Mor holder ham for længe under vandet.

Helt ærligt, så ved jeg egentlig heller ikke hvor øvet man kan være når man er 8 måneder, men Far er jo heller ikke nogen ørn i vandet, på trods af han er over 30 år, så det går nok.

Men også her vandt knægten, så vi har valgt at melde os til holdet for ØVEDE alligevel, det har nemlig den fordel at det er i vores lokale vandkulturhus (nudansk for svømmehal. Red) herude i Valby.

Når man tager sådan et skridt, skal man være parat til en række følge udfordringer. Der er jo et stort skridt at tilmelde sig noget så forpligtende, at man skal deltage 10 gange på et helt bestemt tidspunkt hver uge. Det betyder jo at vi i den grad skal indrette os efter andre, og oven i købet samme dag som vi skal til babysamlesang om formiddagen. Og det skulle ikke undre mig at der er op til flere speltmødre der dukker op på holdet, for selvom det segment foretrækker 2100 speltghettoen, så spreder de sig og bosætter sig efterhånden hvor som helst.

Yderligere har de placeret babysvømningen kl. 17.00, så det rammer lige ulvetiden og tiden hvor Far skal lave mad til Mor og storesøster. Så hvordan skal de nu få de nu mad? De er jo vant til at maden står på bordet når de kommer hjem, så de kan nå at spise inden de smutter til hver deres igen, ja det er meget at gøre for en husfar.

Og hvad med os drenge? Er det her starten på at vi bliver nødt til at gå på kompromis med hele vores livsindstilling og bide i den sure burger, som man siger. McDonals (amerikansk burgersnask Red.) ligger lige ved siden af vandkulturhuset. Er der risiko for at vi ender med at gå derind for at indtage deres produkter og betyder det så at vi bliver fede og dør af hjertekar sygdomme - snart.

Fører det pres og den mobning vi er udsat for, om at vi laver for lidt, til en alt for tidlig død? Hvem ved måske ender vi med at blive til TV udsendelse om det, for det her er da vist rigtig aktuelt og passer lige ind i primetime konceptet, hvor vi kan diske med både mobning og død-

Måske ska' jeg bare ta' mig samme, lægge kvindagtigheden på hylden og tage det maskulint tilbagelænet. Ta' det som det kommer og nyder oplevelsen (med mindre der er for mange speltmødre, men så kan vi da bare gå ind ved siden af og spise burger)  for svømmelæreinden (for det er selvfølgelig en kvinde, der underviser) beskriver det som en dejlig afslutning på dagen og det lyder faktisk også sådan
"Afslut dagen med en hyggelig halv time i vand med jeres barn, hvor tryghed, tillid, fællesskab, leg og udfordring er i højsæde. Holdet undervises i et aflukket varmtvandsbassin med en vandtemperatur på 34 grader. Både mor og far har mulighed for at deltage sammen med barnet og prisen gælder et barn og forældre.
Tjek at jeres færdigheder svarer til det oplyste inden I tilmelder jer, for at få det bedst mulige ud af det (barnets alder er dog kun vejledende). Dette hold forudsætter, at barnet er vandtilvænnet, men da holdene er rimelig små med max 10 børn, kan der tages hensyn til de mere forsigtige.
Forudsætningerne for at deltage på dette hold er, at forældre og barn har tillid til hinanden i vandet og mor/ far er fortrolige med greb, der understøtter barnet i vandet samt med barnets og egne reaktioner i vandet.
Tag evt. nattøjet med i tasken og husk lidt proviant. Børnene skal have gummiblebukser på"

mandag den 14. januar 2013

#farsbarsel 44 - Ipotty sikrer baby aldrig behøver at forlade sin Ipad

Mor og Far har snakket om hvornår det rigtige tidspunkt for pottetræning er. Vitus og jeg har nemmlig tænkt over, at det ville være økologisk bæredygtigt, hvis vi sparede på bleerne ved at knægten snart kom på potten. Den holdning er betinget af en mandlig intuition, mens Mor synes vi skal vente nogle år og det har hun jo nok også læst en tyk bog om, så vi har indtil videre ladet emnet ligge.

"Far, tror du ikke at Mor synes det er ok, hvis nu 
vi bare bestiller Ipotty og så lover jeg aldrig mere at 
skide i bleen, hvis  jeg behøver 
ikke være væk fra min Ipad?"

"Lille skat, tror lige vi skal overveje en strategi,
og så tjekker vi lige om den kan fås til voksne?"



Hvis nu man googler "pottetræning hvornår" så får man 3.280 hits så det er uoverskueligt at finde ud af, men det er altså ikke bare os der er i tvivl.

Nu er babyer og lort ikke lige min spidskompetence, men hvis jeg nu graver lidt i min almene dannelse, kan jeg da godt huske at  Freud vist mente noget om analfasen og at overdrevet pottetræning kan resultere i at personen senere får en besidderisk og tvangspræget adfærd. Så jeg har forsøgt at forklare knægten, at han nok lige skal tænke om konsekvenserne i at begynde på noget, man ikke er parat til. Men børns proportionssans er jo lidt relativ.

Synes iøvrigt at det er et tankevækkende kønsrollemønster, der kommer til udtryk, når man man dykker lidt ned i den ældre psykologiske og freudianske litteratur. Det handler om MODEREN og BARNET, næsten aldrig forældre og børn. Der tales om hvad Mor udsætter barnet for f.eks. "I denne fase starter pottetræningen og samtidig magtkampen mellem mor og barn" altså et antikveret udtryk for at man ikke kunne forestille sig, at det var Far der tog denne kamp.

Det vil vi også gerne ændre lidt på i ligestillingens navn og hvis vi skal nå pottetræning så er det snart for halvdelen af barselsorloven er snart gået.


Nu har Knægten og jeg fundet endnu et argument for at gå i gang. Et teknologisk tigersprin blev præsenteret i USA i sidste uge Ipotty
(Far har lovet Mor, at hvis han skrev noget om pottetræning, så skulle han understrege, at han godt er klar over at Vitus endnu er i sin orale fase og slet ikke klar til pottetræning. Men Far er så iøvrigt ikke så meget til Freud, men det ved Mor jo ikke)

The iPotty that means children never need to be apart from their iPad

lørdag den 12. januar 2013

#Farbarsel 42 - Skræmte mænd afholder sig fra hverdagssituationer med børn

"Far, det her går altså ikke,
du kan ikke bare tage mig i bad
helt uden tøj, når vi er alene,
hvad tror du ikke naboen
tænker?"

"Vitus det der er den dårligste
undskyldning, jeg endnu har
hørt for, at du ikke gider gå i bad"
Kristeligt Dagblad skrev i går om at pædofilifrygt og angst for at blive mistænkt eller anklaget for overgreb på børn har fået tag i den helt almindelige dansker.
(bemærk at den gamle ateist, igen søger en kilde af erklæret kristen observans. Red)

Avisen tager udgangspunkt i en ny undersøgelse der viser, at mænd i dag kan føle sig ramt helt ind i identiteten som far – og at de selv i dagligdagen frygter mistro om utilstedelig omgang, når de er sammen med deres børn.

I kølvandet på den biografaktuelle film ”Jagten” har debatten overvejende handlet om mistænkeliggørelse og uberettigede anklager i forhold til mandlige pædagoger og medhjælpere, men undersøgelserne peger altså på, at også almindelige mænd frygter mistænkeliggørelse. Det synes vi for alvor er skræmmende - det er udtryk for totalitære tendenser, hvis et samfund bliver præget af mistro og frygt.

Vitus og jeg er ikke umiddelbart blevet skræmte, men vi tænker da lidt over en sådan undersøgelse. Vi går jo bare rundt alene herhjemme og ind i mellem er vi faktisk i intime situationer, hvor vi både er på toilettet og i bad sammen, ofte er Vitus nøgen og i nogle tilfælde er vi det begge to.

Vi synes det er hyggeligt, og har ikke set noget problematisk i det og efter at have læst undersøgensen synes vi STADIG IKKE det er et problem.

Tag jer sammen, det er frygteligt med pædofile overgreb, det er forfærdeligt med falske anklager om pædofile overgreb, men det er altså et større overgreb hvis en far ikke tør være sammen med sin søn. Vi må simpelhed have vendt den uhyggelig mistænkeliggørende dagsorden, der mistænkeliggør mænd, der gerne vil beskæftige sig med små børn, som f.eks. os fædre.

Artiklen beskriver nemlig, at det ikke kun er pædagoger, der arbejder med børn, men også helt almindelige mænd, fædre, bedstefædre og onkler, der i dag er bange for at blive beskyldt for pædofili.

I undersøgelsen tilkendegiver 16 procent, at de har ændret adfærd over for børn inden for det seneste år, og 30 procent har tænkt på risikoen for at blive anklaget for pædofili.

Det vil sige at en meget stor gruppe mænd konstant går rundt og forsøger at forudse og undgå situationer, der kan misforstås i samværet med børn.

Hvis vi to drenge blev ramt af den frygt herhjemme, så måtte vi nok opgive farsbarsen, for det er altså i de helt almindelige hverdagssituationer som at hjælpe ved toiletbesøg, bade egne børn.

Undersøgelsen peger også på at man tænker på det samme i forhold til børnebørn eller bare at være alene med børnenes kammerater er, føler nogle mænd, blevet en risiko, de helst ikke vil løbe.

Forskningsgruppen Paradox beskriver frygten som en ”inficering” af vores tankemønstre, der kan trænge dybt ind i menneskers inderste tanke- og følelsesliv. Konsekvensen bliver nemt, at vi mænd mister den naturlige og intime kontakt med vores børn til skade for relationerne, som giver dybe sår på både barn og far. Men det får også samfundsmæssige konsekvenser, hvor endnu flere mænd vil fravælge at beskæftige sig med børn og ligestillingen derfor bliver bombet endnu længere tilbage.

Endelig kan en sådan ”inficering” af vores tankemønstre fører til at endnu færre mænd tager barselsorlov.

SE undersøgelserne fra forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet og  spørgeskema-undersøgelsen om frygt for pædofili- og incestanklager fra Aarhus Universitet her

fredag den 11. januar 2013

#Farsbarsel 41 - Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget

Samme dag som jeg var til fest med folkestyret, havde statsministeren været i samråd i beskæftigelse udvalget om mænd og barsel eller faktisk var det om mandlige ministres barselsorlov. Ja, når folkstyret først tager fat, så vil detaljeringsgraden ingen ende tage.

Spørgsmålet lød
"Beskæftigelsesudvalget har bl.a. bedt statsministeren om at redegøre for om regeringens mandlige ministre også vil blive omfattet af en kommende ordning om øremærkning af barsel til mænd, eller om statsministeren vil tage andre initiativer med henblik på at sikre, at mandlige ministre afholder minimum tre måneders barsel.

statsministeren vil rette henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at sikre, at det af beskæftigelsesministeren bebudede ekspertudvalg om barsel også ser på, hvordan det kan sikres, at mandlige ministre afholder minimum tre måneders barsel"

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Et samråd som var indkaldt på baggrund af at regeringen har skrevet at de måske eventuelt engang i fremtiden kunne finde på at indføre en eller anden form for øremærket barselsorlov til mænd og nu har sendt det i udvalg. Altså en frivillig ordning, hvor en del af barselsorloven er reserveret til mænd. Det vækker åbenbart en dybfølt forargelse, at man vil forsøge at få flere mænd til at tage barsel. Det kunne nærmest virke som om det er direkte skadeligt, hvis mænd er sammen med deres små børn fulltime.

Det med øremærket barsel, har vi tidligere skrevet en del om og opregnet en række undersøgelser der viser det positive i, at fædre bruger mere tid på barsel både i forhold til barn, familie og arbejdsmarked. Men i folketinget er der åbenbart en udbredt modstand mod barselsorlov. I hvert fald hvis man ser på hvor længe politikerne selv holder barselsorlov, særlig ministrene.

Det var så også det der betingede samrådet, altså hvordan man får mandlige ministre til at holde 3 måneders barselsorlov, hvis der indføret en øremærket frivillig barselsorlov for mænd, så det var et ret hypotetisk samråd. Ekstra morsomt er det set i forhold til, at der i Danmark faktisk er 14 ugers øremærket barsel til kvinder, men det stilles der ikke spørgsmålstegn ved eller det er man tilsyneladende ikke forargede over. Helt grinagtigt bliver det så, når man ser på hvor kort tid de kvindelige ministre tager barselsorlov, også fra spørgerens parti.

(Du kan i filmklippet nederst se statsministeren fortælle , hvor lidt barsel ministrene har taget gennem tiden.)

"Far, hvorfor ind i helvede
kalder de det tvang, når man

reserverer 12 ugers barselsorlov til
far'ar men ikke når man reserverer
14 uger til mor'are?"

"Der må Far så melde pas,
lille skat, men du skal stadig
tale pænt"
Selvfølgelig er der en række fysiologiske forhold, der gør det naturligt at mor holder barsel lige efter fødslen og man derfor reservere en del til hende, men ligeså mange positive psykologiske og socioøkonomiske forhold viser sig, hvis fædre tager barsel.

Vitus og jeg synes der skal være barselsorlov for både far og mor, helt enkelt ud fra at det er godt at være sammen med sit barn. Opgaven er den enkle at indrette samfundet så det bliver muligt og en naturlig del af det at få børn. Men det kan der åbenbart også spindes en del politik på.

Mor deltog også i samrådet igår og satte fokus på spørgsmålet om hvorfor man har 14 ugers øremærket barsel til kvinder, mens der er modstand mod at reservere nogle uger til mænd. Samtidig rettede hun spørgsmål til statsministeren om hvor længe de kvindelige ministre holdt barselsorlov, også i den tidligere regering fra spørgerens eget parti. Det kan du se herunder, det tager kun 4 minutter, men du må gerne se meget mere.


Du kan se de 4 minutter jeg synes er de centrale her .
 
 Du kan se hele samrådet ved at klikke her, men vi vil lige anvare sarte sjæle om, at det er ikke klædeligt for demokratiet at se politikere befinde sig nede på det niveau, for selvom de smiler er de ind i mellem edder giftige

#farsbarsel 40 - til fest med folkestyret

I går havde Mor inviteret Far til fest sammen med toppen af det danske folkestyre. Mor sidder i folketinget og en gang om året inviterer de til fest med ledsager. Derfor var Far heldig at komme med på de bonede gulve og Vitus var glad for at Mormor og Morfar kom for at passe ham, selvom han da gerne lige ville have spurgt et par politikere, hvorfor de ikke vil indføre mere barsel til fædre.

Jeg synes det er fascinerende at møde så velartikulerede mennesker som vores regerings-, folketing-, og Europa-parlamentsmedlemmer. Bordplanen blandede os godt rundt og ved vores bord var der var flere præster fra både den yderste højre og fra venstrefløjen. Den sidst nævnte med sæde i Europaparlamentet, som havde et stor udækket behov for at forklare os naive sjæle hvordan verden virkeligheden ser ud.

Det er egentlig så befriende at konversere så dannede mennesker, for de er velorienteret og taler gerne glad og længe om det, der ligger dem på sinde. Man behøver heller ikke sidde og forsøge at finde på interessante emner, for de her jo vandt til at sætte dagsordenen og de taler mest til og om sig selv.

Der var dog også mere mere morsomme og pragmatiske politikere repræsenteret ved bordet, bl.a. en søn af en tidligere udenrigsminister, som kunne en fantastisk morsom parodi på snobberne Frits og Poul

Så  hyggeligt og interessant var det, dejlig mad fra Meyer og ikke specielt ekstravagant, vi fik samme tilbudsvin fra Phillipson som vi drikker hjemme i Valby, så det var befriende usnobbet.

De underholdende elementer var i top. Hele seancen blev indledt i Hofteatret, hvor en veloplagt Cæcilie Norby der gav et fantastisk indblik i sit brede repertoire og spillede også sin udgave af Bowies Life on Mars.

Det er folketingets formand der indbyder og vælger underholdningen, han stod også for aftenens topunderholdning, nemlig en bidende satirisk og selvironisk tale, som ikke kan gengives, for den skal bare opleves.

"Far, hvorfor er der babystole
inde i folketingets bar?
Var der inviteret børn med?
Eller er det så  folketings-
medlemmerne kan komme
forbi med med deres babyer,
når de holder barselsorlov?"

"Nej lille skat, det er ikke for
børn at deltage i sådan noget
og i folketinget er de
alt for vigtige til at
holde barselsorlov"
Normalt er jeg jo ikke Far på fuldtid, men arbejder som lobbyist for bibliotekerne. Derfor benytter jeg gerne sådanne lejligheder, omgivet af ministre og politikere, til at forsøge at dreje samtalen ind på det fantastiske demokratiudviklende ved gode og veldrevne biblioteker.

Altså finde lige det tidspunkt, hvor politikeren trækker luft ind for at sætte en ny talestøm igang og så slå til og meget hurtigt sige "er du iøvrigt klar over at de der får en uddannelse, er de der har brugt biblioteket som barn...bla......bla...." og så håbe på en refleksion om, hvordan de selv brugte deres barndoms bibliotek og måske endda en vision om hvordan det kunne udvikle sig.

Men det gjorde jeg jo ikke til denne fest, for nu er jeg jo Far på fuldtid, så det var barselsorlov til fædre jeg forsøgte mig med og kom med alle argumenterne som I har været med at skabe via denne blog (det passer nu ikke helt, hvad blogskribenten skriver, for ordet bibliotek blev hørt både i samtale med kulturministeren og andre centrale kulturpolitikere Red.)

Det var morsomt at høre politikerne forholde sig til, at jeg har valgt at gå på barselsorlov i HELE 3 måneder. Et par stykker måtte da også lige spørge, sådan lidt indforstået "men du har vel ikke sluppet tøjlerne helt, du er vel på mail eller kigger forbi Vartov" (hvor Fars arbejde har til huse Red.) Jeg tror faktisk heller ikke de troede på mig, når jeg fortalte, som sandheden er "Jo jeg har sluppet tøjlerne helt og åbner heller ikke min mail for jeg har BARSELSORLOV"

Den sidste del af blogindlægget er flyttet til en selvstændig blogpost (red.) se
Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget