tirsdag den 5. februar 2013

#farsbarsel 55 - Mandebarsel er en økonomisk gevinst for samfundet



I morges spurgte Mor hvordan det gik med den artikel om øremærket barsel, som vi to drenge havde sagt vi ville skrive for 67 dage siden?

Hold da op er det virkelig 67 dage siden jeg gik på barsel tænkte Far og kiggede på den lille som lå og boblede i sin forkølelse. Egentlig havde vi skrevet et par udkast til den uden helt at blive færdige, for der kom jo altid et eller andet i vejen, før vi kom igang med den endelige finish. Måske var det også fordi vi to drenge er blevet meget mere optagede af hinanden end vi havde regnet med, den gang Far startede på sin barselsorlov. Men det ændrede jo egentlig ikke ved, at vores ide om at skrive en kronik om hvorfor øremærket barsel til mænd er et gode for samfund, familie og børn. At de nordiske erfaringer entydigt peger på fordele. Så når nu knægten er frisk igen, så skriver vi den færdig, hvis vi da ikke lige bliver optaget af noget uopsætteligt som at skifte ble eller at lege titte bøh eller synge nede i kirken eller  skal skrives på farsbarsel.dk, som vi iøverigt heller ikke havde troet ville blive så stor for 67 dage siden.
LÆS OGSÅ
#farsbarsel 29 - skal vi hjælpe mændene med at ta ansvar?
Det var selvfølgelig ikke svaret til Mor denne tidlige morgen. Så nuancerede svar kan ikke artikuleres før 7 og så ville vi heller ikke indrømme, at vi havde været for optaget af hinanden herhjemme til at drive videnskabelig forskning og få skrevet en lille artikel.

Svaret var mere i retning af - at nu har virkeligheden jo sådan set overhalet os. Da Far gik på barselsorlov, var der ikke debat om øremærket barsel til mænd ud over en forkølet hensigtserklæring i et regeringsgrundlag. Men efter farsbarsel er startet, er debatten jo nærmet eksploderet, så vi skal lige have timet vores indspil i debatten, ud over hvad vi dagligt bidrager med på bloggen.
#Farsbarsel 30 - Vil mænd bare ikke være sammen med deres børn...
Så behøvende vi ligesom ikke bortforklare mere af vores dårlige samvittighed over at være ramt at ammehjerne og ikke kunne få gjort tingene færdige. Alligevel satte vi lige trumf på og viste at vi havde fuldt overblik over hvad dagens medier skrev, ved lige at fortælle at alle aviserne var fulde af artikler om det økonomiske fordelagtige i øremærkning af barsel til mænd
(Far og Knægten kan pga. deres køn multitaske og kan derfor læse aviser mens de laver morgenmad til familien, smører madpakker og Vitus spiser morgenmad, hvilket foregår før Mor har fønnet hår og derfor ikke kan deltage Red.)

Det var Information, der startede dagens debat med:
Økonom: Penge i mere barsel til mænd | InformationØkonom: Penge i mere barsel til mænd. Økonomiprofessor Nina Smith mener, at det vil være en overskudsforretning at øremærke barsel til mænd
De andre medier fulgte så hurtigt trop
Økonomer: Øremærket barsel til mænd vil være en gevinst - PolitikenEn mere lige fordelig af barselsperioden vil være fordelagtigt for staten.


"Far er du ikke bare pisse naiv, hvis
du tror at nogen som helst argumenter
bider på det der segment der siger 
kønsroller er
ikke noget man politiske skal søge at lave om på,
det bestemmer vi selv
og det er fordi kvinder selv har valgt det,
at de får lavere løn, udfører det meste af
det huslige arbejde og tager sig af børnene.
I 1849 synes kvinderne jo heller
ikke at de var parate til at få stemmeret,
og se det kom jo helt af sig selv i 1920" 

"Tjoo måske har du ret lille skat"
Yes, sagde den lille og jeg i kor, det her er sgu da argumenter selv kolde hjerner kan forstå. Det giver økonomisk overskud hvis man indfører øremærket barsel til mænd. Altså et argument der kan måles på bundlinjen og ikke bare endnu et argument hvor øget ligestilling mellem kønnene tager afsæt i moral, værdier og politiske holdninger. Nej det her er kroner og øre, så mon ikke det kan vække en vis genklang selv hos de mest patrikalske stivstikkere
(I øvrigt en misvisende betegnelse, da der er ret mange kvinder i dette segment, som ikke vil overlade noget så intimt som at passe deres lille barn, til ham der har leveret sæd til skabelsen Red.)

Jeg tror ikke jeg kan finde argumenter der kan overbevise dette stivnede segment af den danske befolkning. Men det er heller ikke dem vi skriver til, og lige nu sidder vi bare spændt og venter på reaktionerne på dagens omtale af det økonomisk fordelagtige i øremærket barsel til mænd. Mon ikke DI kan få det indpasset i deres erhvervsvækstpakke.

Men I kan jo også bare selv læse dagens gode argumenter for øremærket barsel til mænd.

Her fra Information:


Økonomer: Øremærkning af barsel til mænd vil være gevinst
Det vil være økonomisk fordelagtigt for staten, hvis barselsperioden bliver mere ligeligt fordelt mellem kønnene, vurderer økonomer. De lange barselsperioder står i vejen for, at kvinder udnytter deres potentiale
"Det vil være økonomisk fordelagtigt for staten, hvis barselsperioden bliver mere ligeligt fordelt mellem kønnene. 
Det konkluderer økonom Nina Smith ifølge Information på baggrund af sin økonomiske analyse 'Kvinders økonomiske bidrag til velfærdsstaten'. 
Den viser, at en kvinde igennem et helt liv koster staten 1,6 mio. kr., hvorimod en mand bidrager med et overskud til staten på 0,6 millioner kroner. 
En af de vigtigste årsager til denne skævhed er det faktum, at det i langt de fleste tilfælde er kvinderne, der tager barselsorlov. Dermed får staten ikke det fulde udbytte af det beløb, der investeres i kvinders uddannelse. 
»Vi har lavet rigtig meget forskning omkring kvinders karriere, og hvis man skal koge det ned, så er min vurdering, at der, hvor vi taber kvinderne, er, når de får deres første barn. Hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil vi undgå, at en stor del af det, vi har investeret i uddannelse, ikke bliver udnyttet. Det vil betyde en betydeligt mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed større skatteprovenu«, siger Nina Smith."

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar