"Far, hvor fedt et koncept tror du jeg synes Bibio er, at I går i Biografen, mens jeg ligge i min barnevogn i et rum ved siden af og være stille sammen med en masse unger jeg ikke kender. Kalder du det at lave aktiviteter samme med dit barn?" "Lille skat du skal jo alligevel sove" |
Øhhhh jeg er sgu ikke rigtig til nogen af af de herrer, tænkte jeg, vil hun slet ikke hører om de rigtig vigtige ting? Hvorfor spørg hun ikke om. hvor mange gange hendes søn har haft afføring, hvordan han har sovet og hvad han har spist? Men nej, hun var optændt af en idealistisk ild der skulle forandre verden og helst over middagsbordet, mens hun ukritisk tog en stor bid rullesteg med svesker og godt med norsk sauerkraut. Wauw tænkte jeg, hun er da godt nok tændt, for både svesker og sauerkraut står ellers på "kan ikk li" listen.
Jeg sagde ikke noget, heller ikke om at Brandes og Grundvig ikke var vigtige i knægten og mit liv. Jeg mumlede noget om de to herrer kvindesyn. Om Brandes dominerende og indskrænkede kvindesyn og var lige ved at sætte gang i pladen med Grundvigs demokratisyn som udelukkede kvinder, for ligesom at flytte diskussionen over på farsbarsels hjemmebane. Men Mor var allerede videre og var igang med en længere fortælling om det politiske ansvar for myndigørelsen af alle borgere uanset hvilken klasse de tilhører ...bla...bla....bla.... (her er nok tale om en erindringsforskydning, da mor som borgerlig politiker næppe bruger ordet "klasser" Red)
Er babybio kun for mødre?
Jeg var ellers optaget af et større stykke logistik arbejde. I dag skal vi nemlig i babybio ude på Nørreborg og mødes med Mor kl. 12.00 for at se Hushpuppy. Vitus og jeg havde talt om at tage s-toget, og det skulle vi lige have planlagt i forhold til mad og formiddagslur. Vitus plejer at vågne for sin formiddagslur omkring middagstid med en glubende appetit. Det er ikke den bedste timing, når Mor og Far havde tænkt sig at synke ned i biogramørket netop på det tidspunkt. Så derfor skal der tænkes en del logistik ind over den planlægning, som Mor slet ikke tænkte over da hun kørte her til morgen og siger, "vi ses 11.30 og tager du ikke lige en sandwich med til os?"
Jo, det skal jeg da nok, sagde jeg og tænkte "tænker hun slet ikke, hvor stor en opgave jeg har for mig i forhold til transport, babymad og søvn?" Men man er vel en Mand, så jeg bed det i mig, kyssede farvel og er nu rigtig usikker på hvordan jeg skal få det til at gå op, for Vitus har lagt sig til at sove, så han er sikkert rigtig frist kl 12.
Babybio koncepter er ellers sådan i Empire, at man stiller sin barnevogn med sit sovende barn i et rum, sætter nummer på vognen og hvis ungen så vågner kommer "vagten" ind i biografen og siger nr. 17. Så rejser Mor sig og går ud og vugger den lille. Er hun heldig falder barnet i søvn og hun kan igen sætte sig ind i biografmørket. Er hun uheldig så bliver ungen ved at skrige og så er de på vej hjem.
Men hun kan dog også tage sit barn med ind, når blot det ikke skriger alt for meget
Det er ikke tilfældigt jeg her skriver HUN, det er nemlig kun kvinder der kommer i babybio. Mit empiriske grundlag er godt nok ikke særlig stort, da jeg selv kun har været der en gang, men Mor har været der nogle gange alene og heller ikke mødt nogle fædre. Jeg har også spurgt mig for i min omgangskreds og kun stødt på en mand der har været i babybio, men det var mens han havde orlov i Bruxelles, så det gælder ikke rigtig.
Forholdsmæssigt bør der selvfølgelig også kun være 7% mænd, da mændene jo kun tager 7% af barselsorloven og konceptet i den grad er indrettet på folk, der er på barselsorlov. Ud over det har jeg noteret mig, at der stort set ikke er nogen der går alene i biografen. Derfor kommer mænd ikke, for det er svært at finde andre og derfor er babybio fyldt med mødre, der har sat hinanden stævne og bruger en formiddag sammen med latte, snak, bleer, snak, film, snak, frokost, sank og hvad sådan en flok kvinder fra en mødregruppe nu ellers bruger tid på.
Altså endnu en understregning af hvor skævt vi har fået indrettet samfundet i forhold til hvem der laver aktiviteter sammen med vores helt små børn. Jeg kender faktisk heller ingen mænd jeg kunne mødes med til babybio en formiddag.
Det kunne være jeg alligevel skulle overveje sådan en fædregruppe, så jeg har nogen der gider at dele mine logistiske overvejelser med så store opgaver som babybio. Måske skulle jeg bide i det sure æble og¨melde mig til en fædregruppe. Jeg kunne f.eks. vælge Rasmus Kærsås "Babyrytmik 6 - 10 mdr. Far på orlov" eller måske er lige det kursus ikke rettet til mig. En ting er at skulle side og synge med sådan en flok indfølelende femimænd og lave rytmik ude i speltfeltet på Østerbro. Noget helt andet er at skulle gøre det i selskab med Rasmus Kærså fra Moonjam som forurenede stort set alle fester i 90'erne med deres tuderock saxofon muzak. Åhhhh
Kunne være jeg bare skulle gå i svømmehallen, der kan man da i det mindste ikke spille saxofon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar