Vi drenge føler os udsat for mobning og pres fra mange sider. Mange har været efter os fordi vi synes at fædre skal holde barsel og nu er Mor også ude efter os.
Mor havde igår skrevet på sin facebook profil og forsøgt at få det til at se ud som ros, men vi kunne godt læse kritikken i hendes update. Som konsekvens har vi meldt os til babysvømning hos Liberalt Oplysnings Forbund. Den lille er i sync med tiden og meget opmærksom på påvirkningerne udefra, og med en praktiserende socialliberal Mor og en Far, der vel nærmest må betegnes som liberal anarkist, er der nok også grund til det. Men vi har forsøgt at sige der ikke er noget politisk i valget af LOF, det var bare det tilbud der var der.
(Det med påvirkningerne vender vi tilbage til i næste episode af farsbarsel)
Tak for de pæne ord Mor, men vi kan altså godt læse kritikken og det stikker dybt ind i sjælen, når du med de radikales valgsprog "sådan er det bare" skriver at vi drenge ikke når "museumbesøg, ugentlige familiebesøg, svømmehal mv"Det der startede det hele, var da Mor skrev:
"Far, I forvirrer mig, Mor gir' mig hele tiden
B'er og du skænker altid op i
V koppen, prøver du at indoktrinere mig til at
blive venstremand?"
"Tror dem der gav dig koppen i dåbsgave
ville ha dig til det, men Vitus,
Far er jo sand liberal, så jeg indoktrinerer ikke
og du må selv om hvem du vil stemme på"
Jeg nåede ikke en brøkdel af alt det jeg havde sat mig for i min barsel. Derfor glæder det mig at min mands ambitioner om museumbesøg, ugentlige familiebesøg, svømmehal mv. heller ikke helt nås. Sådan er det bare :-) Til gengæld får han skrevet blog om alt det andet han laver med vores søn. Underholdende og til tider tankevækkende læsning. Prøv selv at bedøm!
Indrømmet vi besøger ikke min mor ugentligt, men på den anden side, så synes jeg jo Mormor alias min svigermor er her ustandseligt, så familiebesøg er der alt rigeligt af. Knægten synes det er fantastisk mormor kommer så tit, med gider ikke museer og han har jo også indflydelse på aktiviteterne.
(Han forstår heller ikke rigtigt det med forskellen på mormor og svigermor, så vi smiler bare når hun kommer)
Dybest set er den lille Valbyfamilie da også taknemmelig over at have en mormor og morfar der kommer så beredvillige når Vitus kalder, selvom de bor helt over i det mørke. Netop fordi vi er en ganske lille familie, kommer man til at sætte pris på nære familiære netværk, så selv en svigermor kan vise sig at have stor værdi.
Men knægten gider altså ikke museer og derfor har vi måtte gå lidt på kompromis med hensyn til den kulturelle udfoldelse, som kompensation har vi set en del Telerubbies. Min horisont er derfor blevet udvidet med så stærke personligheder som Po, Dipsy , Tinky Winky , Laa-Laa.
OK så - Mor har som sædvanligt ret, vi har faktisk ikke lavet så meget som vi selv havde planlagt. Og hun ved ikke engang vi havde regnet med at få indrettet et værksted, reorganiseret vinkælderen, hængt dart-spil op, lavet et bålsted og sat gynge op, skiftet olie på cyklen, altså alt sådan noglt som kvinders kompetencer og forståelse ikke helt rækker til.
Vi har faktisk SLET IKKE nået noget af det, så det er lige til at udvikle komplekser over.
Hvorfor vil vi måles?
Men hvad er årsagen egentlig til at vi vil måles? og efter hvilken skala måler man aktiviteterne i en barselsorlov?
Jeg ved det ikke helt, men kan konstaterer at Vitus og jeg også er faldet i. Vi måler hele tiden hvad vi har lavet og præsteret, så vi kan fortælle det til Mor eller jer. Mens vi ikke måler hvor mange grin, kys, smil, pusten i øret, krammer, klappekager, sange, kildeture, bleeskift og hvad det nu ellers er dagen går med og som er det egentlige formål med barselsorlov. Det kan man jo ikke fortælle om eller skrive på facebook uden at blive triviel eller...?
Har der mon sneget sig New public management ind i familielivet, hvor alt skal måles og vejes efter en naturvidenskabelig skala, så vi kan sætte tal på og iscenesætte os. For det er jo ikke kun speltmødrene fra Østerbro, der har behov for at blive set, vi er mange som har en rem af huden.
Er det noget der ligger så dybt i os mennesker, at vi hele tiden skal præsterer og derfor har behov for at vise frem og sige "se det har jeg lavet" eller "det har vi gjort i dag". Eller er det et behov der er opstået i kølvandet på, at vi i samfundet hele tiden italesætter værditilvækst som målet og derfor også skal vise resultater i vores privatsfære.
Det kan vi to drenge godt blive lidt frustreret over, for vi er jo BARE på barselsorlov og her handler det om øjeblikket, om intimiteten og det der foregår mellem barn og den voksen. Det er for fanden også derfor vi i det lille land er så priviligeret, at vi kan holde et års barsel sammen med vores barn. Et år som er sat af til, at vi skal være sammen med barnet på dets primisser. Af den simple årsag at det er godt for barn, familie og hele samfundet. Så tak til de politikere og fagforeninger, der har kæmpet for vi har fået den mulighed, og oven i købet uden at vi bliver målt på hvad vi bruger tiden til.
På det menneskelige plan er barselsorlov noget af det mest berigende jeg har oplevet.
HULK - SNØFT
Det her bliver vist lidt for følagtigt, vi må nok bare indrømme at vi halter bagefter, hvis vi måler efter, specielt i forhold til de fysiske aktiviteter. Jeg tror iøvrigt også at Vitus savner at se lidt flere på sin egen alder, for det bliver ofte lidt individualiseret når vi to drenge laver noget uden for huset. Far er lidt skræmt af det voldsomme feminine islæt i de sociale og fysiske aktiviteter der er for babyer, men det skal jo ikke forhindre knægten i at opbygge en omgangskreds.
Babysvømning for øvede
 |
| "Far, er du ikke bange for jeg bliver indoktrineret til at blive en ultra liberalistisk, når jeg skal gå til babysvømning hos LOF eller måske drukner jeg, fordi de siger lad falde hvad ikke kan stå" "Vitus for fanden, nu er du fordomsfuld igen, det var i gamle dage det havde betydning hvilket parti der stod bag folkeoplysningen, nu er forskellen vist mest hvor det offentlige tilskud havner og hvor meget tror du de kan påvirke nede i et svømmebassin " |
Knægten og jeg har snakket en del om det med kravet om man skal være øvet, men Vitus synes jo han er verdensmester i et svømmebassin, så han vil gerne på det udvidede hold. Far synes han burde være mere ydmyg, da han kun været i svømmehallen om 7 gange, så jeg synes ærlig talt ikke han er så øvet. Han kan faktisk heller ikke svømme og begynder at tude, når Mor holder ham for længe under vandet.
Helt ærligt, så ved jeg egentlig heller ikke hvor øvet man kan være når man er 8 måneder, men Far er jo heller ikke nogen ørn i vandet, på trods af han er over 30 år, så det går nok.
Men også her vandt knægten, så vi har valgt at melde os til holdet for ØVEDE alligevel, det har nemlig den fordel at det er i vores lokale vandkulturhus (nudansk for svømmehal. Red) herude i Valby.
Når man tager sådan et skridt, skal man være parat til en række følge udfordringer. Der er jo et stort skridt at tilmelde sig noget så forpligtende, at man skal deltage 10 gange på et helt bestemt tidspunkt hver uge. Det betyder jo at vi i den grad skal indrette os efter andre, og oven i købet samme dag som vi skal til babysamlesang om formiddagen. Og det skulle ikke undre mig at der er op til flere speltmødre der dukker op på holdet, for selvom det segment foretrækker 2100 speltghettoen, så spreder de sig og bosætter sig efterhånden hvor som helst.
Yderligere har de placeret babysvømningen kl. 17.00, så det rammer lige ulvetiden og tiden hvor Far skal lave mad til Mor og storesøster. Så hvordan skal de nu få de nu mad? De er jo vant til at maden står på bordet når de kommer hjem, så de kan nå at spise inden de smutter til hver deres igen, ja det er meget at gøre for en husfar.
Og hvad med os drenge? Er det her starten på at vi bliver nødt til at gå på kompromis med hele vores livsindstilling og bide i den sure burger, som man siger. McDonals (amerikansk burgersnask Red.) ligger lige ved siden af vandkulturhuset. Er der risiko for at vi ender med at gå derind for at indtage deres produkter og betyder det så at vi bliver fede og dør af hjertekar sygdomme - snart.
Fører det pres og den mobning vi er udsat for, om at vi laver for lidt, til en alt for tidlig død? Hvem ved måske ender vi med at blive til TV udsendelse om det, for det her er da vist rigtig aktuelt og passer lige ind i primetime konceptet, hvor vi kan diske med både mobning og død-
Måske ska' jeg bare ta' mig samme, lægge kvindagtigheden på hylden og tage det maskulint tilbagelænet. Ta' det som det kommer og nyder oplevelsen (med mindre der er for mange speltmødre, men så kan vi da bare gå ind ved siden af og spise burger) for svømmelæreinden (for det er selvfølgelig en kvinde, der underviser) beskriver det som en dejlig afslutning på dagen og det lyder faktisk også sådan
"Afslut dagen med en hyggelig halv time i vand med jeres barn, hvor tryghed, tillid, fællesskab, leg og udfordring er i højsæde. Holdet undervises i et aflukket varmtvandsbassin med en vandtemperatur på 34 grader. Både mor og far har mulighed for at deltage sammen med barnet og prisen gælder et barn og forældre.
Tjek at jeres færdigheder svarer til det oplyste inden I tilmelder jer, for at få det bedst mulige ud af det (barnets alder er dog kun vejledende). Dette hold forudsætter, at barnet er vandtilvænnet, men da holdene er rimelig små med max 10 børn, kan der tages hensyn til de mere forsigtige.
Forudsætningerne for at deltage på dette hold er, at forældre og barn har tillid til hinanden i vandet og mor/ far er fortrolige med greb, der understøtter barnet i vandet samt med barnets og egne reaktioner i vandet.
Tag evt. nattøjet med i tasken og husk lidt proviant. Børnene skal have gummiblebukser på"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar