torsdag den 10. januar 2013

#Farsbarsel 40 - Babybio er vist mest for speltmødre

I går skrev jeg om Babybio og stillede spørgsmålet om det også var for mænd. Efter en tur mere i speltkedlen er jeg kommet endnu mere i tvivl.

Vitus og jeg var ankommet i meget god tid, så vi kunne side og nyde vores medbragte mad, mens vi kiggede på alle det mennesker der skulle ind og se en af de to film der var på programmet. Hushpuppy og Hobitten.



Der var vel omkring 150 mennesker til de to film og søreme om ikke også der var 10 mænd der sneg sig med ind. MEN der var ingen mænd der var der SELV. De var der alle sammen med deres kone eller kæreste. Kun en enkelt gang gjorde Vitus mig opmærksom på, at en mand kom alene op ad trappen med en babyliften i hånden, men det viste sig at konen kom lidt bagefter med den anden tvilling i en anden lift.

Så der var altså kun holdte mænd med i biffen.

Der var også et enkelt pensionistpar som jeg gik lige bag, da de gik ind i salen. Jeg kunne hører de snakkede om, at det var et sjovt koncept at tage babyer med i biffen, skønt de ikke selv havde nogen med. Men ok, hver sin lyst.

"Far har pigen ikke nogen
telefon, siden hun bruger en
kylling?"
Vitus opførte sig forbilledligt og sad i min favn det meste af tiden, for han vil jo helst ikke gå glip af noget, men han lukkede måske øjnene lidt ind i mellem. Filmen var rimelig god og havde den 9årige QUVENZHANÉ WALLIS i hovedrollen, som i den grad fortjener en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Hun var bare fantastisk.

Kvinder fylder bare for meget  
På trods af alle de positive vibrationer sidder jeg alligevel med en indædt irritation og tvivl om det der babybio nu også er for mænd. Hver gang har været i babybio, har jeg oplevet at der kommer enkelte speltmødre som bare fylder hele salen med deres personlighed, når de kommer med deres projekt "MIN BABY" som centrum for deres KERNESUNDE familie.

De er klædt på en casual urbane vis, hvor de svupper rundt i lidt for store Ilse Jacobsen gummistøvler, fordi der fra morgenstunden var en veninde, der sagde at der måske ville falde en enkelt regndråbe. Deres babyer er klædt i eksklusive Katvig suits og de tørrer babyernes nummer og snotnæse med bleer påtrykt ugler, som koster det 20 dobbelte af de forvaskende hvide bleer vi andre vælger at tørre snot af i.

Det må sådan set fuldstændig selv om, hvis det giver deres liv værdi at lege design-gine med deres baby, så fref med det. Det de til gengæld burde holde sig fra var at komme offentlige steder, hvor der også skal være plads til andre mennesker. Vi kender dem godt, for vi har tidligere mødt dem i stormagasinerne, hvor vi mere en en gang har måtte kaste os i flyverskjul under reoler, når de kommer kørende med deres banevogne med lavefødder og mejer alt ned på deres vej, fordi de kan ikke navigere med den frie hånd, da den anden holder mobiltelefonen fordi de snakker(højt) med deres mødre om de nyeste bla bla bla....


"Far, jeg er altså lidt bekymret over
om du kan leve op til det du altid
siger om der skal være plads til alle
når du bliver så sur og så bruger du da 

også meget øko spelt og jeg går i Katvig"

"Ja, ja men det er noget helt andet.

Far er heller ikke sur, lille skat,
bare lidt småirriteret" 



Nå - men der var et par stykker af dem i Babybio. De sætter sig yderst på rækken, lægger deres Smallstuff pusletaske foran sig, sammen med deres egen lidt for store Louis Vuitton taske, så der ikke kan komme andre ind på rækken. I mellemgangen placerer de så først deres Emmaljunga Luxus lift og Voksi CITY pose, som de folder helt ud over gangen så den fylder sine 6 kvadratmeter  Derefter sætter de sig ikke på stolen, menv op ad væggen med baby i ammestilling mens de nynner og strækker de gummistøvleklædte ben ud over gangen, mens de selv sipper af den sojalatte de har købt i en fairtrade øko shop på vejen og som de har placeret som det sidste boldværk midt på Voksiposen, så absolut ingen af de 200 mennesker der sidder bag række 6, kan komme forbi trappen.

Det der så er er rigtig irriterende ved hende er, at hun ikke selv synes at hun fylder, for hun sidder jo bare med SIT barn. Hun bliver derimod irretreret, hvis nogen spørger om hun kan rykke sig lidt, så de kan komme forbi og giver også gerne højlydt udtryk for det, mens hun ryster på hovedet og slutter med at sige tsk, tsk, tsk.

Hun lader blikket hvile afslappet ud over horisonten med sine halvåbne øjne og spærre dem pludselig op, fordi hun ser noget der forstyrre hendes vedensbillede. MIN BABY....Vitus er nemlig begyndt at spise en Yankie bar og den er jo hverken økologisk eller bagt på spelt. Vi kan se i hendes fordømmende blik, at hun overvejer at indrage myndighederne, da det vist nærmest er børnemishandling med så store mængder sukker, jeg kryber ned i sædet og tænker, at det er godt de ikke havde flere ølkrus, så jeg måtte skænke min fadøl i et Pepsipapbæger. Det kan godt være vi er  lidt paranoide, men vi synes altså vi møder hende og hendes søstre rigtig tit i disse barselstider.

Nå - men dem skal der jo også være plads til forsøger jeg politisk korrekt at sige til Vitus, alle de andre mødre accepter jo de omfangsrige speltmødre. Knægten synes heller ikke vi skal lyde som bitterfisse der håner de overperfekte speltkusser

Det var som sagt en udmærket film, en hyggelig eftermiddag i babybio. Vitus og jeg har snakket om, at hvis babybio skal appellerer til mænd, så skal vi vist lige have lavet nogle mere hardcore regler, hvor det også bliver muligt med direkte kommunikation om, at vi må indrette os lidt efter hinanden, hvis der skal være plads til alle.

Men det ændre sig nok først rigtig når der er nogle flere mænd, der tager barselsorlov, så de har tid at komme i babybio.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar