På farsbarsel har knægten og jeg skrevet en del om hvordan børn bliver påvirket af deres omgivelser. Mor og Far taler også løbende om, hvad der er god og dårlig påvirkning, samt at finde balancen mellem dannelse og indoktrinering. Vi har ikke fundet svaret andet end vi er blevet enige om det er vigtigt hele tiden at snakke om det og følge med i hinandens liv. Hele tiden at forsøge at have føling med, hvad der optager knægten og hinanden lige nu.
Mor og Far er så lidt uenige om hvad der optager knægten mest for tiden. I morgens da jeg kom op på hans værelse, lå han på gulvet og bladrede i børnebibelen, mens mor satte sit hår. Hans troende Mor påstod med stor uskyldighed, at han helt selv havde taget den ud af reolen og at han ofte valgte netop den bog.
Sjovt tænkte jeg, for han vælger altid Peter Plys bogen med lys i, når jeg er der sammen med ham, men sagde ikke noget om missionering og indoktrinering på denne tidlige morgen, hvor mor var på vej ud af døren til endnu en 14 timers arbejdsdag. Jeg tænkte bare at Vitus og jeg vist skal læse Peter Plys i dag. Lige nu er knægten nemlig i den totalt nysgerrige fase, hvor alt skal undersøges, vendes og drejes. Han suger bare alt til sig, spørgsmålet er så hvordan det lagre sig i hans lille bevisthed, men der er jo ingen grund til at tage for mange chancer og skræmme ham med for mange listige slanger, forbudne frugter eller alvidende gamle mænd der afgør ens skæbne, så man ikke selv behøver tage ansvar. Så vi tager en naiv Plydstilgang, hvor vi kan stille spørgsmålstegn ved alt og forsøge at finde svarene selv.
LÆS OGSÅ
#Farsbarsel 51 - skal man være troende for at være far?...
#Farsbarsel 46 - Børn tager skade af bøger
På samme vis er Mor og Far meget ivrige for at finde ud af hvad der optager den 10årige modne dame i vores husstand. Hun er meget optaget af at være storesøster, når hun da ikke lige er er vigtigere veninder, drenge, idoler og hvad der nu ellers fylder i et præpubertær liv. Alt det er fylder og som i hvert fald er vigtigere end end kommunikation med ens forældre. Det er så trods alt meget tydeligere, hvad der optager bevidsheden, i en 10 måneders baby livs, hvor der er lidt mere umiddelbarhed og knap så udspekuleret tilgang til hvilken form for opmærksomhed man ønsker fra sine forældre.
Babypubertet
I morgens da Vitus insisterede på at få fuld opmærksomhed fra resten af familien ved at udstøde ekstremt høje og gentagne hvin indtil han havde fået den udelte opmærksomhed fra alle, sukkede den 10-årige og sagde "jeg tror han er gået i babypubertet".
Det har jeg gået og klukket lidt over, for det er da et fantastisk udtryk om den fase drengen gennemgår i forhold til at kommunikerer direkte med omverdenen gennem sprog. Og så viser det måske også hvilke begreber der fylder den 10årige.
Sjovt tænkte jeg, for han vælger altid Peter Plys bogen med lys i, når jeg er der sammen med ham, men sagde ikke noget om missionering og indoktrinering på denne tidlige morgen, hvor mor var på vej ud af døren til endnu en 14 timers arbejdsdag. Jeg tænkte bare at Vitus og jeg vist skal læse Peter Plys i dag. Lige nu er knægten nemlig i den totalt nysgerrige fase, hvor alt skal undersøges, vendes og drejes. Han suger bare alt til sig, spørgsmålet er så hvordan det lagre sig i hans lille bevisthed, men der er jo ingen grund til at tage for mange chancer og skræmme ham med for mange listige slanger, forbudne frugter eller alvidende gamle mænd der afgør ens skæbne, så man ikke selv behøver tage ansvar. Så vi tager en naiv Plydstilgang, hvor vi kan stille spørgsmålstegn ved alt og forsøge at finde svarene selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar