"Far, synes du ikke fuglen ligner Mormor lidt når den snakker?" "Jo" |
Det gav anledning til lidt selvrefleksion hos Far. Hænger det sådan sammen at man sparer ord op, når man går alene rundt med et barn på 9 måneder? Er man sådan indrettet at kroppen har en funktion, hvor man pludselig bare kaster ord op, fordi man har fået ordforstoppelse? Det virkede unægteligt sådan og kan vist være lidt skræmmende for omgivelserne. Far må altså se at finde nogle intellektuelle stimuli andre steder.
Derfor har weekenden også budt på en masse kultur. Mor og Far har også på et tidligt tidspunkt i barnets skabelse (vist omkring undfangelsen), at vi ikke vil ende der, hvor vi efter år med lortebleer, barnegråd og babyfacination pludselig kigger på hinanden og ikke kan huske hvornår vi sidst var i biffen, teatret, ude at spise eller hvad det nu er voksenkvalitetstid indeholder. Vi har valgt at prioritere den kulturelle oplevelse højt og forsøger at vende knægten til, at ind imellem skal han passes, så hans forældre kan blive stimuleret af andet end babysmåpludren. Det vil vi skrive mere om senere, for knægtes synes måske ikke altid, at der behøver være andet indhold i livet end ham.
I de seneste dage har Far således oplevet både Valhalla – balladen om Balder, Det sir sig selv - teaterkoncert med CV Jørgensen sange, middag på Klassisk Bistro 65 i Århus, en børnefødselsdag i Kolding og SVIGERMOR
Således stimuleret tør Far godt tage fat på en uge med babyaktiviteter (salmesang, svømning, udsalg m.m) uden at være bange for verbale overfald på uskyldige ammende mødre, der ikke synes Far skal tage sig af deres lille baby.
I weekenden har knægten og jeg arbejder igen arbejdet en del med det dilemma, der er i at hans søde mormor er den samme som min svigermor. Vi har også tidligere skrevet en del om det.
I weekend passede mormor og morfar den lille, da Mor havde inviteret Far en tur til Århus for at se C.V. Jørgenssen teaterkoncerten "Det sir sig selv". Det var en fantastisk oplevelse , men der er en helt anden historie som du selv må læse mere om her
Knægten elsker helt ubetinget sin mormor og det er jeg da glad for på svigermors vegne. Men selv ubetinget kærlighed kan lide et lille knæk hvis ikke man passer på. Det viste sig med alt tydelighed, da vi iagttog den lille mens han sad på mormors køkkenbord. Det kan I se her, for jeg fangede overgrebet på video.
Det skal understreget at ingen har lidt overlast under optagelserne til denne film.Efter offentliggørelsen af filmen, har en psykolog skrevet følgende til os: "Nu er Vitus en stærk dreng, men jeg skal nok tage en snak med ham, hvis han pludselig har mareridt om undulater i 5 års alderen.. "
Så måske er knægten ved at få et større forståelse for den dialektiske verden hvor mormor og svigermor kan være en og samme person.
Vitus elsker stadig sin Mormor og er sikker på at han nok skal få nakket den lille pipgrib senere.
Far elsker stadig C.V Jørgensen og var glad for at få fri til at opleve en anderledes fortolkning af ham
Ingen kommentarer:
Send en kommentar