#Farbarsel 42 - Skræmte mænd afholder sig fra hverdagssituationer med børn

"Far, det her går altså ikke,
du kan ikke bare tage mig i bad
helt uden tøj, når vi er alene,
hvad tror du ikke naboen
tænker?"

"Vitus det der er den dårligste
undskyldning, jeg endnu har
hørt for, at du ikke gider gå i bad"

Kristeligt Dagblad skrev i går om at pædofilifrygt og angst for at blive mistænkt eller anklaget for overgreb på børn har fået tag i den helt almindelige dansker.
(bemærk at den gamle ateist, igen søger en kilde af erklæret kristen observans. Red)

Avisen tager udgangspunkt i en ny undersøgelse der viser, at mænd i dag kan føle sig ramt helt ind i identiteten som far – og at de selv i dagligdagen frygter mistro om utilstedelig omgang, når de er sammen med deres børn.

I kølvandet på den biografaktuelle film ”Jagten” har debatten overvejende handlet om mistænkeliggørelse og uberettigede anklager i forhold til mandlige pædagoger og medhjælpere, men undersøgelserne peger altså på, at også almindelige mænd frygter mistænkeliggørelse. Det synes vi for alvor er skræmmende - det er udtryk for totalitære tendenser, hvis et samfund bliver præget af mistro og frygt.

Vitus og jeg er ikke umiddelbart blevet skræmte, men vi tænker da lidt over en sådan undersøgelse. Vi går jo bare rundt alene herhjemme og ind i mellem er vi faktisk i intime situationer, hvor vi både er på toilettet og i bad sammen, ofte er Vitus nøgen og i nogle tilfælde er vi det begge to.

Vi synes det er hyggeligt, og har ikke set noget problematisk i det og efter at have læst undersøgensen synes vi STADIG IKKE det er et problem.

Tag jer sammen, det er frygteligt med pædofile overgreb, det er forfærdeligt med falske anklager om pædofile overgreb, men det er altså et større overgreb hvis en far ikke tør være sammen med sin søn. Vi må simpelhed have vendt den uhyggelig mistænkeliggørende dagsorden, der mistænkeliggør mænd, der gerne vil beskæftige sig med små børn, som f.eks. os fædre.

Artiklen beskriver nemlig, at det ikke kun er pædagoger, der arbejder med børn, men også helt almindelige mænd, fædre, bedstefædre og onkler, der i dag er bange for at blive beskyldt for pædofili.

I undersøgelsen tilkendegiver 16 procent, at de har ændret adfærd over for børn inden for det seneste år, og 30 procent har tænkt på risikoen for at blive anklaget for pædofili.

Det vil sige at en meget stor gruppe mænd konstant går rundt og forsøger at forudse og undgå situationer, der kan misforstås i samværet med børn.

Hvis vi to drenge blev ramt af den frygt herhjemme, så måtte vi nok opgive farsbarsen, for det er altså i de helt almindelige hverdagssituationer som at hjælpe ved toiletbesøg, bade egne børn.

Undersøgelsen peger også på at man tænker på det samme i forhold til børnebørn eller bare at være alene med børnenes kammerater er, føler nogle mænd, blevet en risiko, de helst ikke vil løbe.

Forskningsgruppen Paradox beskriver frygten som en ”inficering” af vores tankemønstre, der kan trænge dybt ind i menneskers inderste tanke- og følelsesliv. Konsekvensen bliver nemt, at vi mænd mister den naturlige og intime kontakt med vores børn til skade for relationerne, som giver dybe sår på både barn og far. Men det får også samfundsmæssige konsekvenser, hvor endnu flere mænd vil fravælge at beskæftige sig med børn og ligestillingen derfor bliver bombet endnu længere tilbage.

Endelig kan en sådan ”inficering” af vores tankemønstre fører til at endnu færre mænd tager barselsorlov.

SE undersøgelserne fra forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet og  spørgeskema-undersøgelsen om frygt for pædofili- og incestanklager fra Aarhus Universitet her