#Farsbarsel 34 - mor vil ha kød

DAG 34

Mor er lidt efter os for tiden!

Det er hun fordi den lille ikke spiser så meget kød. Det mener mor fører til svagarm, hjernesvind og dværgvækst eller det der er værre. I hvert fald mener hun han kommer til at lide af protein- og jernmangel.

Nu har Mor et vist forspring, da hun har haft barselsorlov i 8 måneder og derfor har læst tykke bøger om babyer- og kost og søvn og indlæring og sprog og ...hvad der nu ellers er på markedet.

Men jeg har altså været inde på sundhedsstyrelsenshjemmeside og læst om mad, og har fundet en hovedregl der bygger på at babyer kan spise alt fra de er 6 måneder, undtagen honning. De understreger varieret kost for en sundheds skyld, hvilket også kan give mindre kræsne børn. Yes tænkte jeg, en knægt der spiser alt. Så vi føler den anbefaling og er ved at give ham en opdragelse ud i hele smagsspektret, som en vigtig del i almen dannelse. Og så har vi jo altså også vores maskuline intuition for at det der smager godt også er godt.

"Far, har du spist den der flæskestegs
sandwich  med sprød svær som du ved
jeg elsker, inde hos Meyer i Magasin.
Var det derfor du tog på udsalg
en hel dag uden mig?
Og så kommer du hjem med
clementin til mig !"

"Skat, du skal ikke tale med mad i munden og
du ved godt man ikke skal være fanatisk"

• Mad til spædbørn & småbørn - Sundhedsstyrelsen

Jeg har da også prøvet at tage ham i forsvar over for Mor og sige at vi synes hun er lidt firkantet i sin opfattelse af hvor meget kød han skal spise. At detudelukkende er et udtryk for hendes verden, at man ikke kan indtage et måltid uden kød, men at der sådan set er andre mennesker som overlever ganske udmærket som vegetarer (men nok knap så sjovt. Red.)

Jeg har også tidligere forsøgt at introducerer det kødløse køkken for mor. Engang i Barcelona blev hun lokket med på vegetarrestaurant, mest fordi hun synes facade så lovende og eksklusiv ud. Hun havde ikke den fjerneste anelse om de ikke serverede kød, men hun måtte erkende at det var godt og et af de gourmetøjeblikke man efterfølgende kan smage, hvis man lukker øjnene og smasker lidt, når man tænker tilbage (hvilket forfatteren ofte gør når han tænker på noget, altså smasker Red).
Men der skal mere end én god kødløs oplevelse til, for at overbevise en gæv jyde, så vi leveret ret animalsk i det lille hjem i Valby (og helst med sovs, Mor er jo fra Jylland)

Nå - men nu er har Mor altså tørret sin idiosynkrasi af på knægten, som hun ikke mener vil overleve hvis ikke jeg blender kød i alt hvad han indtager eller alternativt giver ham kosttilskud, som vi ellers VAR enige om at et menneske, der indtager varieret kost ikke har behov for.

Yderligere spiser knægten alt, fra kartoffelmos, marinerede sild, rugbrød med leverpostej, flæskesvær, havregrød, øllebrød blød nougat  samt ynglings indtag som clementiner og bananer, så der er vist ikke det store behov for kosttilskud. I julen har vi endvidere indtaget store mængder af pebernødder, som må betegnes som et varieret kost, med alle de næringsstoffer og krydderier vi har bagt ind i dem. Blot spiser han ikke ret meget kød, men for fanden han har kun seks tænder, så hvad kan man forlange!

Vitus og jeg har så her efter nytår snakket om at bevise over for resten af familien, at man kan leve ganske udmærket uden kød.

Far har forsøgt at introducere en ændret livsstil for sig selv her i det nye år, da barselsorloven påvirker livvidden fordi knægten æder hele tiden og han vil jo gerne have selskab. Så ned med indtag af fedt, sukker, alkohol og kød for Far.

"Far, jeg synes det er en udmærket mysli, du
har lavet ud af resterne af det hjemmebagte
økologiske speltrygbrød fra sidste uge,
som du har ristet sammen med økologiske
dadler og havregryn; MEN
hvorfor kan vi ikke bare kalde det
ymerdrys?"

"Lille ven, det er vigtigt
at kalde tingene ved rette navn, specielt
overfor udenforstående, ikk oss"

Den italesættelse har fået Mors opbakning, som mener at det nok ikke vil skade fars helbredstilstand at følge de enkle kostråd. Vores udfordring er så at få resten af familien (læs Mor) med på den. Hun kan sagtens accepterer (eller måske endda begejstres. Red.) af at Far ikke drikker vin til hverdag, men derfra til at overbevise hende om at kød kan undværes er en helt anden sag.

God smag tænkte vi og introducerede ideen om spinatlasagne. Vi nævnte det henkastet over morgenmaden (som iøvrigt denne dag var kødløs!) og hun spærrede forskrækket øjnene op og sagde

"ALTSÅ HELT UDEN KØD? Heller ikke kylling eller bare lidt fisk"

Nej, sagde Vitus og jeg bestemt i munden på hinanden kampberedt, men hun gav forholdsvis hurtigt op. Om eftermiddagen kunne vi dog godt høre at Mor forsøgte at præparere den 10-årige og skræmme hende med at fortælle at Far ville lave lasagne kun med spinat og HELT uden kød, men fandt heller ikke her nogen opbakning. Så aftenen oprandt med en måltid i fryd og gammen, helt uden indtag af kød. Mor var åbenbart så vild med det, at hun indtog resten af lasagnen til frokost i går (Måske skyldtes det at Far havde fået lov at være på udsalg, så han ikke kunne lave frokost til hende).

Om aftenen gik det meget nemmere med det kødløse køkken, for SkagenFood havde leveret torsk, laks og hummerhaler, der blev kogt sammen med en ½ l. fløde og udgjorde dagens sunde aftensmad. 

Så vi er på vej mod at kunne bevise at man kan leve uden kød, godt nok har vi ikke rigtig fået italesat det over for Mor sådan direkte og det gør vi nok heller ikke med det samme, men forsøger at snige det ind. I dag bliver vi iøvrigt nok nødt til at accepterer lidt kød, da Mor og storebror står for menuen og laver boller i karry, og de bliver nok ikke af selleri, hvis vi kender dem ret.

KØD OG BLOD