mandag den 7. januar 2013

#farsbarsel 36 - mareridt på Borgen


"Far, se en lykkelig familie"

"ja, ja, men det var også før hun gjorde karriere"

Ligesom alle andre danskere, sad vi klinet til skærmen søndag aften for at se DR's dramaserie Borgen. Det vil sige ungerne sov, oven på en begivenhedsrig søndag, hvor vi havde været til champagnebrunch hos min kusine. Vi voksne havde timet aftensmad, sengelægning og mors aftensarbejde præcis, så vi var placeret foran skærmen da Borgen igen blændende op for deres beskrivelse af hvordan det i virkeligheden foregår når politikere og spinddoktorer leger bag borgens tykke mure. Jeg har i de første par sæsoner haft et vist forbehold for den virkelighed som Borgen viser os og derfor også skepsis overfor vigtighede af vi fik set det. Men Mor  mener hun som politiker har en erhvervsinteresse i at se det, og det er på linie med at se 21 søndag, så jeg forsøger at virke både årvågen og vågen når den ruller over skærmen.

Jeg må godt nok indrømme, at de problemstillinger de diskuterer i serien ofte er mere relevante end det der rør sig på virkeligheden Christiansborg, og denne søndag overgav jeg mig yderligere. Denne gang dog ikke p.g.a. det iscenesatte politiske spil, hvor den første handling i at opbygge et nyt politiske parti tilsyneladende er at leje et par hundrede kvadratmeter kontor, hvorefter man forsøger at finde andre der evt. vil være med i partiet!
Jeg er ret overbevist om at det foregår i omvendt rækkefølge, selv for LA.

"Far, jeg synes altså ligesom i Borgen, Mor'er skal
blive hjemme hos deres børn ellers går
familien jo i stykker"

Stigmatiseret kvindesyn
Det der gjorde størst indtryk var beskrivelse af den unge smukke, kvindelige journalist Katrine Fønsmark, som er blevet alenemor. Her lægger serien tilsyneladende op til et noget stigmatiseret kvindesyn, hvor man kraftigt antyder at karrierekvinder, hverken kan have velfungerende parforhold eller være nærværende med deres børn.

Jeg vil dog godt give serien en chance mere, for som sagt er det endnu kun antydet. Hendes liv og karrierer hænger stadig sammen, selvom det er svært og serien har før overrasket. Men jeg frygter at det, som i de tidligere afsnitten af serien, stort set kun er kvinder der er blevet udfordret på at få karrierer og børn til at hænge sammen. Vi har i hvert fald ikke set nogle mænd have overvejelser om børn og deres opvækst med en travl far.

Serien gjorde tilsyneladende et større indtryk på mig end jeg lige var bevist om, for da jeg gik i seng kunne jeg godt mærke den der knugende angst i maven, som var betinget af den problem stilling Katrine Fønsmark var udsat for, med lange arbejdstider og det at skulle få det til at hænge sammen med et lille barn. Der begyndte at kører tanker rundt som
"Bliver det også sådan for os, når nu vi begge skal i gang med arbejdet."
"Kan det hænge sammen med krævende job eller skal jeg blive post eller skolelærer så jeg kan komme tidlig hjem" (her kommer forfatteren til at udtrykke sig politisk ukorrekt, for han ved godt at man inden for de to erhverv arbejder mindst 37 timer om ugen og derfor ikke kan være tidligt hjemme hver dag. Men han udtrykker et fordomsfuldt billede af nogle ellers arbejdsomme erhverv Red.)
"Skal jeg sige op så jeg kan blive hjemme hos Vitus og give ham en tryk og ordentlig opvækst, han er jo trods alt det aller vigtigste i hele verden............men så har vi ikke råd at bo her og skal flytte og....." ...............panik(kvindeagtig)angst....ahhhggg

Det er måske et udtryk for at jeg er blevet Far i en lidt sen alder og derfor har været vant til hele tiden at kunne planlægge de næste træk i livet, da der jo ikke var børn at tage hensyn til. (sen alder er måske en pæn omskrivning af gammel, som en kommentar til en blogpost lød forleden "Michel, du er en ret moden mand. Du taler også om mænd, der er 10 og 20 år yngre end dig")

Mareridt
Det lykkedes da også at ryste det ud af hovedet og overbevise mig om at det nok skal gå, for jeg er jo en mand! og mange andre i samme situation klare det jo ganske udmærket.

Ved 3 tiden vågnede jeg badet i sved. Jeg havde haft mareridt og var vågnet med en fornemmelse af at knægten var taget fra mig. Da jeg kom til mig selv kunne jeg høre han græd i sin seng, inde i sit værelse ved siden af, så jeg gik ind til ham i bælgragende mørke.

Da jeg nærmede mig sengen kunne jeg mærke, at jeg trådte på dynen og tænkte hold da op for et spark der har kunne få den helt op over sengærdet. Jeg rakte ud efter ham, men fik fat i noget langt tykt hår og kunne mærke et voksent hoved, hjertet stod stille og............................ahuagh........det var så heldigvis bare hans mor som var vågnet før mig og sad med ham ved siden af sengen, men mine gamle øjne kunne ikke se det i mørket.

Så jeg tog lige en dyb vejrtrækning et par hundrede gange, og tog ham op til mig og sendte hans Mor i seng så hun kunne komme tidligt op og ind på Borgen. Så sad vi to drenge og var glade for at vi havde en Mor som var hos os, selvom hun nogle gange forskrækker os.

Nu overvejer jeg så om jeg kan tåle at se flere afsnit af Borgen eller om den simpelhen er for uhyggelig for en feminin og sart sjæl som mig.

3 kommentarer:

  1. Hej Michel - dejlig blog!
    Jeg sad også og ventede på scenen, hvor "det hele kokser for enlig mor", altså hvor noget skal koge over på komfuret, mens ungen hyler siddende på stakkels mors hofte (de hyler de jo altid på film), mens noget dyrt falder ned og smadres på vej hen til komfuret, og hun falder over en kat, der hvæser...fortsæt selv klichéen. Hun trådte også på en badeand på et tidspunkt. Det er jo et velkendt dramatisk greb, det der med mor alene hjemme, og endnu værre ser det ud når far er alene hjemme - desværre er det så brugt et greb at vi tror på at det er virkeligheden.
    Jeg ville ønske at manuskriptforfattere tog flere scener fra den virkelige virkelighed og brugte i drama-serier, for det ville være forfriskende og vække en helt anden genkendelighed. Nu har vi det indtryk at Katrine Fønsmark har det hårdt, fordi hun er enlig mor og karrierekvinde på samme tid - men hendes mor siger det jo meget rammende: det er fordi hun er umoden og ikke har indset at hun er forælder.
    Mon ikke også Borgen i sæson 3 vil overraske os, ligesom den overraskede mig i sæson 2 - hvor jeg ellers var godt træt at af Birgitte Nyborgs mand slap så let ved at stikke af fra en familie, hvor mor lissom forsøgte at være statsminister - her endte hele sæsonen jo med en undskyldning fra ham.
    Vi venter i spænding.
    Imens: tak for dejlige ord om at være far og forholde sig til det.

    SvarSlet
  2. Tak - det er virkelig rart at det ikke kun er mig, de ha tænkt sådan om Borgen. Jeg droppede den dog endegyldigt et sted mellem der hvor den mandlige produktionschef næsten lægger an til en familie/karriere krise men "heldigvis" lander den med passende kønsstrereotypt på optakt til affære med en ansat fremfor bebrejdende børn, som er ved at falde psykisk fra hinanden. Alle ved jo det kun sker for karrieremødre.

    SvarSlet