#Farsbarsel 10 - Min lille sol eller hvor er far pussy

En morgen gryr og knægten og jeg har indtaget de første potioner grød, drillet en temmelig julefrokost efterveer træt Mor. Nu sover han på terrassen og næste omgang morgenmad venter på Mor får øjne.

Så jeg synes det er tid til lidt stille musik.

I Danmark har vi en stolt tradition af bekendelseslitteratur med stor feminint approach, i samme genre er en anden 70'tidstypisk tradition, nemlig den følsomme sang som jeg herunder har et eksempel på. Det falder mig i hu, fordi det er et af de steder man beskæftiger sig med den maskuline og den feminine side af opdragelsen og betydningen for barnet.

"Far er det ikke lidt pussy-agtigt,
at sidde og tude over en sang
og kan vi ikke få noget rock"
"Jo, far har lige fået noget i øjet snøft"

Det er selvfølgelig ikke noget, jeg som mand, læser eller lytter til, og det er der heller ikke ret mange andre mænd, der indrømmet de gør.

Det er der sikkert mange årsager til f.eks. det kraftige element af kvindekamp som gennemsyrede en stor del af 70'erne bekendelseslitteratur og som set i bakspejlet var temmelig patetiske og mandeundertrykkende. Men en anden væsentlig årsag til, at få mænd beskæftigede sig med den type og beslægtet litteratur, er at genren forholder sig til familien som institution og dermed også barnet. Noget som den gang ikke blev betragtet som come il faut for en mand at beskæftige sig med.
- Og jeg ved godt at der var en del fodformede mænd som slugte det og forholdt sig til de bløde værdier kvinderne italesatte. Men det var og er et mindretal af mænd.

Har det ændret sig? Spiller børn og familiemønstre en rolle i den moderne litteratur, som henvender sig til mænd? Eller spiller køn slet ingen rolle i forhold til moderne litteratur?

Læser mænd og kvinder i dag nøjagtig det samme?
(hvis nogen ureflekteret siger JA, så hvæser jeg Fifty Shades of Greys)

Men nu er jeg jo en mand på barselsorlov og derfor bør jeg vel dykke lidt ned i den tradition, så nu sidder jeg med tåre i øjnene og lytter til Trilles fantastiske sang "Min lille sol"

Melodi: Trille - Tekst: Trille

Bussen spytter hende ud i vores by
skoletasken er så gul og lidt for ny.
Mellem store stygge biler
går min lille sol og smiler.
Jeg har et lille anker.
Jeg har et lille timeglas.
Jeg har en lille sol der stråler.

Vejen hjem er som en rejse, fuld af mål.
Der skal ses på ost og torsk og døde ål.
Der er rækker af butikker
hun er en trofast lille kigger.
Jeg har et lille anker ...

Når hun så er sluppet uskadt ud af byens klør,
står hun pluds 'lig der og kimer på min dør.
Hun har tabt to mælketænder,
gemmer dem et sted som ingen kender
Jeg har et lille anker...

Kom min egen sol og varm mig indeni,
lille kraftværk fuld af gratis energi.
Jeg har bagt dig i min mave.
Tænk engang at man kan lave
sit eget lille anker,
sit eget lille timeglas,
sin egen lille sol der stråler.