#farsbarsel 20 - En rigtig mand

"Far, er det der ham Jesus, som vi fejre blev født"
"Ja min skat, jeg synes det ligner ham"
"Far er Gud, Jesus og Julemanden så
Treenigheden"
"Ja min skat, de tre blev enige om at
julen er overdådighedens fest"

DAG 15

"Der er fire stadier i en mands liv: 1) Han tror på julemanden. 2) Han tror ikke på julemanden. 3) Han er julemanden. 4) Han ligner julemanden.”

Ham der julemanden er vi da helt sikre på er en rigtig mand, som ikke kommer ud i maskuline identitetskriser eller tager fri fra arbejde bare for at passe børn. Nej, han er sgu da bare en rigtig mand, som knægten kan spejle sig i eller.....

Nu har den der Julemand faktisk udfordret den lille familie. Sidste år gik det op for den 10-årige, at jeg ikke synes vi skulle bilde hendes kommende lillebror ind, at der fandtes en julemand, på samme måde som jeg ikke ville bilde ham ind der er en Gud.

LÆS OGSÅ: Kristeligt Dagblad som skriver om præster og nissehuer

Det der med min manglende gudstro kunne hun accepterer, men at jeg ville forholde min lille søn oplevelsen af at tro på julemanden var alligevel for meget. Hun forsøgte at overtale mig, men jeg spurgte om hun da troede på julemanden? "Nææ det er jeg da alt for stor til" "Ok, så han findes altså ikke og alligevel skal vi sige han findes, synes du da det er ok at lyve for sine børn?" det tænkte hun lidt over, men det synes hun jo ikke, så vi var kørt fast i meningsudvekslingen.

Derfor tog hun sin frugtsommelige Mor med på råd og fandt dér en allieret. Så da advent oprandt sidste år, var der pakker til alle fra Julemanden, også til Far. En gave direkte fra Julemanden, hvor han havde afbilledet sig selv uden på, for at bevise sin eksistens.

Det var en spændt 10 årig, der så mig pakke op og hun var noget benovet, da jeg overgav mig med det samme og sagde at så måtte julemanden jo findes og det ville jeg fortælle Vitus næste jul. Så alt var fryd og gammen...

I hvert fald indtil Mors julestress  i løbet af december får hende til at vælge de hurtige løsninger. Mor havde på arbejdet en drillenisseven, som hun skulle lave fis med. Det inkluderede gaver som åbenbart godt kunne være juleøl, selvom jeg egentlig troede de mest var til Caffe Latte. Mor havde en lidt travl december og havde ikke lige fået købt drillenissegaver, så en morgen så hun en fantastisk belgisk Chrismas Ale ligge i køleskabet og tænkte, den tager da lige og giver til min drillenisseven. Min gave fra julemanden!!!

"Far, hvorfor gemmer vi Juleøl i køkkenskabet"
"Fordi køkkenet er det sikreste sted,
 hvis ikke mor skal finde dem
og give dem væk til sine kolleger" 

Nu kunne jeg jo godt lægge Mor til last, at min juleøl røg i den radikale brønd og fornægte ungerne den oplevelse det er, at tro på noget så forunderligt som julemanden, som kommer med gaver til søde børn.

Nej vel ;-)

Og hvem ved, måske findes han. I år har jeg nemlig fået en flaske rom, som kommer helt omme fra den anden side af jorden og har været 21 år undervejs, så fremover tror jeg, at jeg tror på julemanden.