#farsbarsel 9 - Når mor går til bal uden....

"Mor, nu går du ikke til bal
uden, vel?"
"Uden hvad lille skat?
tror du jeg er Birthe Kjær?"

Knægten og jeg har i aften siddet og snakker om, hvad en mand mon ville gøre, hvis han var kommet til firmajulefrokost uden sin mobiltelefon. Mon han ville sætte himmel og jord i bevægelse for at finde en telefon, så han kunne ringe hjem til den hjemmegående og opgive en vens nummer, så man kunne få fat i ham....hmmm. ..Nej vel!

Men det har Mor lige gjort, altså ringet hjem med et kontaktnummer, fordi hun var kommet afsted til julefrokost uden mobiltelefon og jeg måtte også gerne sms hvordan vi havde det.

Jeg ved ikke om det er en signifikant forskel på mænd og kvinder. Måske er det bare en tanke, som udelukkeden næres af, at jeg ikke selv kender nogle mænd, der så rådsnart havde fundet en ligende løsning, så den hjemmegående kunne få fat i ham. Tror en maskulin tanke ville være "nå put, nu er jeg jo til fest og hun er jo derhjemme og passe børn!"

"Far, hvorfor går I altid på cafe,
når jeg er faldet i søvn og skal
ligge i den her latterlige vogn udenfor?"

Overblik
I dag har den lille og jeg mødt endnu en stigmatiserende kvindelig fordom om mænd. I morges aftalte vi med Mor, at vi skulle komme ind og hente hende på arbejdet, så vi kunne gå ud at købe lidt julegaver. Hun spurgte hvilket tidspunkt det passede os bedst, og jeg tænkte lige lidt over det og sagde det nok ville passe omkring kl 13, så vi havde fået sovet og spist.

Da vi så kom ind til hende klokken et, smilede hun og fortalte om en samtale med sin veninde. Hun synes jeg var en fantastisk far. At det var utroligt, at jeg var blevet afklimatiseret på kun fem dage, selvom jeg var mand. Hun var blevet imponeret over at jeg pludselig var i stand til at tænke min søns rytme ind i en sammenhæng med bus, mors arbejde og julegaveindkøb, hvilket hun stolt havde fortalt veninden.

Hun sammenlignede med et dag for 14. dage siden, dengang da hun havde barselorlov og jeg skulle passet den lille. Da stillede hun samme spørgsmål og jeg havde svaret, "øhhh jeg tar' ham bare med på arbejde og så kan han jo sove i barenvognen eller på sofaen og så kan du hente ham omkring middagstid".

Jeg syntes det var et meget praktisk svar og havde ikke opdaget at hun fandt det upassende. Derfor nænnede jeg heller ikke i dag, at fortælle hende, at dagens "overbliks-svar" udelukkende var bygget på hvornår jeg selv regnede med at have fået spist frokost. Men sådan er der jo så mange store og små forskelle i perspektivet.

"Far, det er dejligt med kalvelever, men hvorfor skal vi altid
have anderledes mad når mor ikke er hjemme?"
"Lille skat, det er fordi fremmed mad nogle gange
smager bedst og så er hun jo lidt kræsen"

DilemmaKvinder og en kalv lever
Ellers har det været en udbytterig dag, hvor Vitus og jeg fik lov at være en tur på Christiansborg og møde 30 dillamakvinder fra Kolding (det lyder skræmmende, men var faktisk meget sjovt) en smut på cafe i den juletravle by og ovenikøbet også fik købt én enkelt julegave.

Vores planlægsevner slog så til igen, for knægten og jeg vidste jo godt, at det ville blive en ensom aften, når Mor skulle til julefrokost. Så vi greb chancen for at lave rigtig drenge mad, smuttede forbi slagteren, hvor det blev til en kalvelever som vi lige har tilberedt med rosmarin og citron, så nu har Vitus fået ny favoritret.