#farsbarsel 6 - Når der går cirkus i det hele og mor blir folket tjener

DAG 4

Findes der noget mere livsbekræftende end, at blive vækket af en lille hånd der knuger ens finger rigtig hårdt, mens den anden fedtede babyhånd fatter om en god håndfuld brysthår, som med et bestemt ryk rives ud med rode og spredes ud over de hvide lagner! Mor havde hentet den lille dreng ind i dobbeltsengen tidligt til flydende morgenmad, som kun en mor kan byde på og så ville han lige sige godmorgen til sin far når nu klokken var over 4.

Vitus blev passet hele dagen i går, fordi far synes han havde pligter at passe i byen, som var vigtigere end hans søn. Det skrev jeg om i går.

Vitus hyggede med sin grandkusine og var glad og tilfreds, på trods af fars fravalg. Jeg kom også gennem dagen og en lille julefrokost uden de store mén, og var hjemme sidst på eftermiddagen.

Mor var kommet tidligt hjem, Skagen Food havde leveret aftensmaden og jeg skulle blot tilberede lidt rødspætter med hummerhalefyld og citronsauce. Så alt var i smuk harmoni, hvis ikke lige det havde været fordi Kulturministeren havde valgt at gå af.

Hvorfor påvirker sådan en sag, så den lille familie i Valby. Det er fordi Mor sidder i folketinget og er kulturordfører for de radikale, så telefonen glødede af journalister der ville vide mere og specielt om Mor var kandidat til posten som Kulturminister. Senere på aftenen så den 10 årige og jeg så at Politiken havde bragt mor i stilling som en af kandidaterne og selvom vi prøvede at sige til hinanden at det blev det nok ikke, så blev vi alligevel lidt usikre. Mor forsikrede os godt nok om, at hun hverken var kandidat eller i spil, så fyldte det en del i resten af familiens eksistentielle overvejelser. 

En MOR som minister. Ville det betyde at jeg skulle på permanet barsel, være hjemmegående eller i hvert fald gå ned i arbejdstid mens hun var minister? 

Betyder det noget for parforholdet eller den maskuline identitet, at det er kvinden der har den mest prestigefulde position og er den der tjener mest? Nej INGENTING fortalte jeg mig selv, for det er jo ikke det et parforhold handler om og at det traditionelt er manden der har den position, er jo blot et udtryk for nedarvede kulturmønstre vi, som moderne familien ikke ligge runder for eller.....?

Det er der faktisk forsket i. Hvis man ser på statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Politiken i november 2012 er antallet af parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden, eksploderet i de senere år. Hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest, er det i dag 31 procent. Det går altså den rigtige vej, i forhold til at nå en økonomiske ligestilling mellem mænd og kvinder, omend der stadig er et stykke vej. Men hvordan påvirker den udvikling så den mandlige identitet i det årtusinde år gamle nedarvede kulturmønster, hvor manden er skaffer.

Tre typer mænd
For mange mænd vil det ifølge lektor Kenneth Reinecke fra Roskilde Universitet være svært at acceptere, at deres kæreste eller kone tjener mere end de selv.

Han mener, at man grundlæggende kan dele mænd op i tre kategorier.

• De mænd, der oprigtigt er glade for deres kvindes succes og mener, det er skønt, at de nu slipper for at knokle røven ud af bukserne og kan bruge mere tid på børn og fritidsinteresser.

• De mænd, der siger, at det er enormt fedt, at deres kæreste eller kone har succes, men er fulde af løgn.

• De mænd, der er alvorligt truet på deres maskulinitet og ikke lægger skjul på det.

Vitus og jeg sidder lige nu og kigger på hinanden og synes det ville være fedt, at få mere tid til hinanden og signalerer politisk korrekthed. Far føler samtidig et lille stik af fantomsmerte-kastration og identitesløshed over eventuelt at skulle opgive sin direktørpost for at være bagstopper for mors politiske ambitioner. 

Men måske er det ikke kun MORs ambition, for jeg er jo ikke i tvivl om hun ville være pisse god til det, og det er sgu da et lille offer for mig at skulle bringe, for at få en lidt bedre verden, så mon ikke det gik. I hvert fald sad den 10 årige spændt og fulgte kommentatorerne i går aftes, og heppede på Moaaaaar som kulturminister. Jeg synes også jeg fornemmede et forventningsfuldt glimt i Vitus'es øjne, ku' så ikke helt greje om det var fordi han var stolt af MOR eller forventning til at far skulle være hjemme hos ham for evigt.

Nå - men nu endte sagen helt som forventet og regeringende udbyggede deres nyskabte retro-image og valgte det sikre kort Marianne Jelved. Et interessant valg, som den interesseorganisations direktør FAR har inde i maven, glæder sig til at samarbejde med, når han engang kommer ud igen.

Peter Belli - Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs og du havde penge