onsdag den 12. december 2012

#Farsbarsel 14 - PLADSANVISNINGEN og madsvin

Som "alle" andre ansøgte vi om børnepasning digitalt
og så begyndte vi ellers, at ringe for at finde ud af hvilket nummer
vi var på listen og hvad vi gør når vi ikke får lige det
vi ønsker. 
DAG 10

Prøv at sige det langsomt og i stavelser
- PLADS-ANVIS-NING-EN.

Det lyder skræmmende og jo nærmere vi kom tiden, hvor den lille skal passes er min angst vokset. Altså ikke fordi jeg ved noget som helst om pladsanvisningen, men man hører jo så meget.

Vi har selvfølgelig pasningsgaranti, men det betyder ikke en garanti for, at man kan få plads lige hvor man vil og når man vil. Det sikrer blot, at der er en form for pasning til ens barn fra det er seks måneder, så kan det nok være man finder ud af at Københavns Kommune er stor, hvis man er uheldig at skulle ud i den anden ende af kommunen med sit barn, i hver enden af en travl arbejdsdag.

Kvinder har telefonkompetencer
Det er ofte sådan med det man frygter, at man skal konfrontere det for at overvinde frygten og nu er det jo en kvindelig aktivitet, at snakke i telefon, så derfor har Mor taget sig af kontakten med PLADSANVISNINGEN i Københavns Kommune. (Der er ikke empirisk belæg for dette, undersøg om ikke det som regel er kvinder, der tager dén kontakt, fordi de er bedre til planlægning for deres børn Red.)

Mor har været overmåde meget tilfreds med den service hun har fået. Måske ikke lige i forhold til at få den plads vi helst vil have, men så har hun fået gode råd til, hvilke alternativer der er og hvordan vi agerer i den kommunale verden. Eller kommunal og kommunal, kan så diskuteres, for et tilbagevende råd er, at vi jo altid kan finde en privat pasning og kommunen gerne vil være behjælpelig, hvis vi ikke kan bruge de kommunale tilbud.

Det ser godt nok ikke ud til at vi kan få en af de to institutioner i nærheden, som Vitus har været skrevet op til siden han blev født. Men hvis vi vælger en dagpleje der er over 5 km væk fra hvor vi bor, så kan vi bevare vores plads på ventelisten til de fortrukne institutioner, hvor der nok bliver plads inden sommer. Det er egentlig ok og ikke den store udfordring for en priviligeret lille familie som vores.

"Far, når min dagplejemor er muslimsk får
jeg så aldrig flæskesvær mere, for det
er da dumt når jeg lige har lært at spise dem
med mine fire tænder"
"Jo skat det gør du, men kun når du er sammen
med os madsvin" 
Vi har da også fået dagplejepladsen tilbudt allerede fra 1. januar, så i Fars sidste barselsmåneder kan han rigtig slappe af, mens junior er i dagpleje. (efter at have vendt den udlægning med Vitus, så venter knægten med at starte i dagpleje til den sidste uge af fars barselsorlov Red.)

Muslimsk pasning
Den plads vi har fået tilbuds er hos en enlig kvinde med to store børn. Hun er af syrisk oprindelse og har en muslimsk tro. På PLADSANVISNINGEN fortalte de, at dagplejemor havde bedt om at de orienterede om, at hun går med tørklæde og ikke spiser svinekød. Men hun kunne godt tilberede det til den lille, hvis vi insisterede.

Vi sad og snakkede om det over aftensmaden (som var flæskesteg og brun sovs Red.) og vi fik en godt snak om, hvilke forskelle der lå i, at blive opdraget i et muslimsk kulturmønster og et kulturkristens, men blev enige om at det jo ikke var det religiøse der var afgørende, men at Vitus kunne li hende, at hun var kærlig og vi var trykke ved hende.

Vi kunne også hurtig enes om, at det var godt med alternativer til danske madvaner og helt fint med tørklæder, det har Far jo også nogle gange på, når han steger frikedeller for at undgå, at lugten hænger i håret.

Den 10 årige sad lige og tænkte over det med at dagplejemor gerne ville lave svinekød, hvis vi ville have det og sagde så "hvor er det flot af hende, at hun vil lave gris, for det står jo i deres hellige bog, at det er urent" og det har hun jo egentlig ret i.

Det næste skridt for os bliver, at vi skal ud og besøge Dagplejeren på Nørrebro og efterfølgende fortælle PLADSANVISNINGEN om det er en plads vi kan bruge, indtil der kommer en plads i en institution når os. Men det vil jeg helt sikkert skrive mere om.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar