"Far, hvis i tar billeder af mig, når jeg sover og ser så dum ud, så gider jeg ikk sove mer" |
Knægtens og jeg hører høj musik, rigtig høj musik. Sådan som man hører musik efter en lang nat, hvor man bare har givet den alt hvad den kunne trække, men man ikke helt blev færdig og derfor lige må høre netop den melodi én gang til, for fuldt knald og så lige en gang til og.....sådan hører vi "Sov for satan mand med" med Nephew lige nu og vi havde ellers glæder os til babysalmesang, som i dag inkluderede gudstjeneste. Men det gider den lille mand så ikke.
Dem der følger med her på fars barselsblog, har nok regnet ud, at vi ikke ikke har været på diskotek hele natten. For selv om vores aktivitet har inkluderet både dans og altså nu musik, så er det betinget af at det lille fjols har sat sig for, at se hvordan det er at holde sig vågen i 24 timer. For min skyld må han jo godt eksperimenterer med sådanne ting, bare han får sin uddannelse, så han har noget at falde tilbage på;-) men lige nu synes jeg det er lidt fjollet, da han har så valgt et tidspunkt, hvor han er temmelig snottet og har feber, så han både snorker og larmer på anden vis.
Det har så betydet, at Far heller ikke har sovet i nat og derfor hører vi høj musik nu, for at blive fyldt af noget andet end fokus på manglende søvn.
Jer, der er nået så langt i min tekst kender sikkert godt den her fornemmelse, for det kræver vist at man selv har en erfaring med babyer for at gide læse om det her. Den fornemmelse som ikke kun er træthed, men også et præget af vist overskud fordi man stod igennem, klappede den lille på kinden og stille hviskede "sov sødt lille baby", vuggede ham stille, kyssede ham i nakken, forsøgte at lægge ham stille i sin seng, forsøgte at holde ham ind til sig og bare holde om og af, dansede lidt stille rundt kl 2 om natten og kl 3 og kl 4, mens han bare SKREG.
At man forsøgte alt det rigtige med en tålmodighed som kun en Far kan lægge for dage (eller natten var der nu tale om Red.). Og han viser ikke den mindste taknemmelighed over at man ikke råber SOV FOR SATAN MAND, men kun hvisker det og helt uden bandeord.
"Vitus, jeg husker klart hvor godt du sov, dengang mor havde barsel og far gik på arbejde" "Far, du er en gammel nar; der ikke kan huske en skid" |
En medvirkende årsag er selvfølgelig nok, at man ikke vil vække Mor. Mor går jo på arbejde, og vi skal forsøge at være så stille, at hun kan sove sine 12-14 timer i ubrudt drømmende sød søvn, så hun er frisk til at styre landet og jeg skal jo bare passe barn.
For sådan var det jo også da Far gik på arbejde og Mor havde barselsorlov. Dengang (det er 10 dagen siden, så der kan være tale om en vis erindringforskydelse Red) var det Far, der fik lov at sove igennem, selvfølgelig var der den forskel at ungen sov væsentlig bedre dengang og Far måske også synes det var hans ansvar når der lød gråd om natten, så han også dengang stod op, klappede den lille på kinden og stille hviskede "sov sødt lille baby", vuggede ham stille, kyssede ham i nakken, forsøgte at lægge ham stille i sin seng, forsøgte at holde ham ind til sig og bare holde om og af, dansede lidt stille rundt kl 2 om natten og kl 3 og kl 4, ........men det er jo nok bare endnu en forskel på mænd og kvinder.............
.....mon der er andre, der kender det der med, at hvis man er tilstrækkelig træt, så er det ligesom alt kører i ring og man mister proportionssansen?
Nu sover han og jeg tror lige jeg vil høre lidt høj musik, så jeg ikke kan høre hvis......og det skal være
Sleeping My Day Away
Sleeping My Day Away
Ingen kommentarer:
Send en kommentar