onsdag den 19. december 2012

#farsbarsel 22 - Familievenlig arbejdsplads: nysprog for travlt

"Far, er det SurDamen som Mor hellere vil være sammen med
end at være sammen med mig"
"Nej lille skat, ikke SurDamen, men damen med surdejen.
Hun er faktisk søg og bager bedre rugbrød end far "
DAG 16

Da Mor startede sit nye arbejde med at styre landet sagde lederen, at de skulle være klar over det var en familievenlig arbejdsplads. Det har Vitus og jeg snakket lidt om i ugerne efter Mor er startet på arbejde igen.

I går kyssede Mor os farvel og sagde til den lille, at han nok sov for den blev sikkert over midnat for hun kom hjem. (Det var noget om en finanslov som de vist egentlig havde vedtaget og iøvrigt vidste hvad hinanden mente om, men som de lige ville bruge et døgn på at debatterer en gang til. Red)

Så lige nu sidder knægten og jeg og snakker om, at det nok er et udtryk for politisk korrekthed at kalde det familievenlig arbejdsplads. Noget som de ikke er helt uvant med med på mors arbejdsplads, altså at SIGE noget politisk korrekt.
"Se knægt, nu er Mors arbejdsplads igen familievenlig,
hun har lige lagt surdej på facebook, så vi kan bage brød til hun kommer hjem.
og se hvad hun skriver "Fantastisk chef jeg har! Vestagers surdej og håndskrevet opskrift
(vistnok) lavet under dagens Statsråd.
Bemærk tidspunkterne i venstre side for hvornår, man skal gøre hvad!
Natten tages naturligvis i brug, når man er effektiv minister,
men også hjemmebagende mor."

"Far, har hende der surdamen ikke nogen mand siden hun selv må bage?"
"Jo min skat, men jeg tror hun helst vil gøre tingene på sin måde,
sådan er det"

Indrømmet, det kan egentlig være lidt af en anakronisme, det der med familievenlige arbejdsplader. Jeg kan huske første gang jeg som chef blev rigtig opmærksom på betydningen. Jeg havde ansat en mellemleder som fra start slog fast´, at familien var det der betød mest i livet. At deres tre børn kom først og at dem skulle der være plads til. At jeg specielt kan huske sætningen "min familie er det vigtigste i mit liv" skyldes ikke mindst, at mellemlederen var en mand. Tror det var første gang jeg hørte en mand udtrykke sig sådan.
"Storesøster, når Mor og Far har familievenlige
arbejdspladser, betyder det så at arbejdspladsen
er børnevenlig"
"Nej lille skat, der er nysprog for at have alt for travlt
og være på hele tiden"

Jeg synes det var fedt og vi begyndte at arbejde på, at skabe plads til det hele liv som leder og far. Bl.a. organiserede vi faste hjemmearbejdsdage, så han kunne tilpasse sine arbejdstider til at familien også havde brug for ham inden for normal arbejdstid. Sjovt nok var den største modstand mod det fra de lokale tillidsrepræsentanter, med argumenter som "at man skal være tilgængelig som leder" og "hvordan kan vi kontrollerer hvor meget han arbejder". De sagde det selvfølgelig ikke på egne vegne eller direkte så andre hørte det, men udtrykte til mig "du skal passe på det ikke giver anledning til mytedannelse at du giver ham lov at arbejde hjemmefra" eller "der er jo nogle, der mener han ikke arbejder 37 timer".

Suk - nogle gange er det forstemmende hvordan en stiv solidarisk forening, som fagbevægelsen nogle gange er, kan være smålig og sine steder bekæmpe den fleksibilitet, der skal til hvis vi skal have indrettet et arbejdsmarked, der rummer plads til medarbejdere med særlige behov som f.eks. småbørnsfamilier. Solidaritet handler vel om mere end blot at være solidariske med de der ligner en selv, men også at skabe plads til alle dem der har andre behov.

At indrette en familievenlig arbejdsplads kræver meget mere end blot, at skaber fleksible mødetider og hjemmearbejdspladser. (som i det digitale samfund betyder, du kan arbejde overalt hele tiden, forfatteren bag denne blog er selv fanget i det. Red). Det kræver en gennemgribende holdningsændring til hvordan vi organiserer arbejdet og hvordan vi måler medarbejdernes resultater og måske særligt hinandens kollegiale indsats. Det er der også undersøgelser der tyder på at fleksible arbejdspladser ikke bliver særlig familievenlige, uden at man får ændret kulturen omkring arbejdet.
Fleksibilitet giver stressBolette Mohr Sillassen formand for Familie- og ligestillingsudvalget hos IDA er ikke i tvivl om årsagerne: ”Det skyldes helt klart arbejdsmarkedets moderne indretning med et stigende antal hjemmearbejdspladser samt en mere mødefleksibel ordning på arbejdspladserne. De to ting får medarbejderne til at arbejde langt mere og hårdere end tidligere. Fejlen er, at man har overført de traditionelle tanker om 8 timer på job til det fleksible arbejdsmiljø i dag. Hvis man f.eks. har hjemmearbejdsplads, arbejder man helt naturligt hårdere for at bevise over for chefen eller kollegerne, at man ikke render og lopper den af. Det går ud over privatlivet, og så bliver medarbejderen stresset af ikke at kunne få tingene til at gå op i en højere enhed”.
Hvis det skal lykkedes at lave fleksible arbejdspladser, så er det hele kulturen på vores arbejdsmarked, ikke kun den enkelte arbejdsplads fordi man jo altid er afhængig af samarbejdsrelationer. Det handeler også om køn og ligestilling. F.eks. at få ændre den gængse holdning til hvornår mænd kan have fraværd p.g.a. børn. Aktuelt kunne det for mig være barsel, men jeg tror der er meget mere grundlæggende, som f.eks. barns første sygedag. I forhold til netop det, er der stadig lang vej, hvor det er 51 procent af kvinderne, der tager barnets første sygedag, er det kun 17 procent af mændene, som en analyse YouGov lavede i 2011 blandt lønmodtagere med børn under 12 år. Når det gælder barselsorlov, er kvinderne seks gange så meget væk fra arbejdspladsen som mændene.

TJEK: Hvordan holder man juleferie med en hjemmearbejdsplads ..


Det forsøger jeg alt sammen at fortælle knægten, mens  han forsøger at sige Mor og ærlig talt virker lidt uopmærksom på mine samfundsanalyser af årsagerne til den manglende familievenlighed på arbejdspladserne. Hør nu efter lille skat, "det kan godt være mor har nogle arbejdsdage der er på den anden side af 12 timer, men så er det jo et fleksibelt arbejde, hvor hun f.eks. også har haft en hjemmearbejdsdag i denne uge". Knægtens lyser op, da jeg sagde Mor og jage kan se han tænker "Nå ja der, hvor hun kom ud af kontoret for at spise frokost med os."

Der er vist ikke rigtig noget at gøre, Vitus synes hun har nogle lidt lange arbejdsdage. Jeg prøver selvfølgelig at overbevise knægten om at det er undtagelsen, men at der nogle gange bare er travlt, med rejser rundt i landet, absurde samråd om petitesser og cirkus eller lange debatter hvor de bliver bliver nødt til at gentage i alt i det uendelige fordi alle forlængst er holdt op at høre efter. Men sådan er Borgen og sådan noget sker i et arbejdssomt arbejdsliv. Knægten må forstå at sådan er det jo også for Far nogle gange og det bliver meget værre når vi både Mor og Far starter på arbejde.

Åhhhh hvad er det dog jeg siger. Jeg skal snart starte på arbejde til den mest travle periode og vi har ikke nogen institutionsplads, og ventelisten er lang, vores familie bor langt væk og hvad hvis han blir syg, og hvad siger mine kolleger, hvis jeg som mand skal have barnsførstesygedag,  hvem skal så.... skal vi til at diskuterer hvis arbejde der er vigtigst, vil vi have tid til hinanden, hvad med........  åhhhhh vi klare det aldrig
...............hjælp jeg er ved at blive til en kvinde.....


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar